book

blodnæse og næseblod

af Ida Elisabeth Mørch, Nyt fra Sprognævnet, 2008/4, 01.12.2008.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?

UdråbstegnSvar:

Blodnæse er ikke særligt udbredt i skriftsproget, og brugen har muligvis noget at gøre med hvor man kommer fra.

Det er kun næseblod der står i ordbøger over standardsproget, men blodnæse har tilsyneladende en vis udbredelse.

Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og diverse netordbøger har opslag om næseblod, men ikke om blodnæse. I avisdatabasen infomedia finder man 39 eksempler på blodnæse i perioden 1.1.2006 til 1.5.2008, mens antallet af artikler med ordet næseblod er 403 i samme periode. Også på internettet finder man adskillige forekomster af blodnæse, men flest af næseblod.

Betydningen af de to ord er måske også en smule forskellig, men der er tale om en svag nuance som sikkert ikke alle er enige i. Udtrykket at få blodnæse betyder ’at man har en næse som bløder’. Udtrykket at have/få næseblod betyder ifølge Den Danske Ordbog ’blødning fra næsebor el. næsehule’ og ’undertiden også om blod der stammer fra en sådan blødning’. Altså er der hos nogle sprogbrugere måske en forskel i fokus: 1. ’en næse som bløder’ kaldes blodnæse, 2. ’en blødning fra næsen’ kaldes næseblod.

Man kan anføre at næseblod kunne have heddet næseblødning hvis afledningen havde været regelmæssig. Der findes således ikke andre sammensætninger hvor andetleddet –blod betyder ’blødning’, men der findes sammensætninger med afledningen –blødning, fx pulsåreblødning, hjerneblødning.

Det beslægtede ord blodtud er i Den Danske Ordbog defineret som ’næse der bløder efter at være blevet ramt af slag (uformelt)’ – det opfatter en del sprogbrugere som et lidt slangpræget udtryk for noget man får i forbindelse med boksning eller vold (måske især blandt voksne).

Måske er der ikke tale om en betydningsforskel, men snarere at blodnæse bare er en variantform af næseblod som bruges af nogle sprogbrugere. At dette er en mulighed, kan man se af at blodnæse er opslagsord i Ømålsordbogen (bd. 2, 1994). Ordbogen siger at det betyder det samme som næseblod, og at det bruges på Østfyn og Sydfyn (som betydning 2 anføres: ’blodig næse, blodtud’).

Om det er det øst- og sydfynske som har bredt sig til hele landet, eller om blodnæse har eksisteret som en primært talesproglig variantform blandt børn (i visse dele af landet) i lang tid, er meget svært at afgøre. Børns talesprog, og talesprog i det hele taget, er ikke på samme måde som voksnes skriftsprog tilgængeligt i søgbare tekstsamlinger (korpusser), og derfor er man mere afhængig af de observationer som gøres i dagliglivet.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 17.02.2015.