
råmælksost
- af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet,
2009/1, 01.03.2009.
Spørgsmål:
Jeg har set ordet råmælksost anvendt om ost der laves af rå, dvs. upasteuriseret mælk. Men råmælk er jo den første mælk der dannes efter fødslen, ikke den upasteuriserede mælk. Så er det ikke forkert at bruge ordet sådan?
Svar:
Nej, det kan man ikke sige. Ordet råmælk har i dag to betydninger, som det fremgår af opslaget i Den Danske Ordbog (DDO):
’1 mælkelignende sekret der dannes i forb. med fødsel, kælvning e.l. før den egentlige mælkeproduktion begynder’ og ’2 landbr.; komælk der ikke er blevet behandlet, fx på mejeri, efter malkningen; synonym: rå mælk’.
I KorpusDK (en tekstsamling på nettet der dokumenter sprogbrugen før og omkring årtusindskiftet) forekommer ordet i alt 28 gange, 20 gange i den nye betydning, 8 i den gamle (hvoraf halvdelen drejer sig om problemer med amning, halvdelen om kalve og føl). Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog
(ODS) at den første betydning er den oprindelige, for den har kun denne betydning: ”Raa-mælk, en. (jf. raa mælk u. IV. raa 3.1; fagl.) den (gullige) vædske, der afsondres, før den egentlige mælkeafsondring kommer i gang (hos kvinder og hundyr)”, også kaldet kolostrum (med c i ODS, men ikke i Dansk Fremmedordbog, 2. udgave, Gyldendal 1999).
Betydning 3 af adjektivet raa, som ifølge ODS, bd. 17, 1937, er grundlaget for råmælk i den gamle betydning, ser således ud: ”som befinder sig paa et uudviklet, primitivt ell. udannet stadium”, og den mere udspecificerede betydning 3.1 ser således ud: ”(nu næppe br.) m. h. t. organisk vækst, udvikling: uudviklet; umoden; […] raa mælk, d. s. s. Raamælk.”
Man ser altså at råmælk og rå mælk ifølge ODS er ensbetydende, hvorimod rå mælk ifølge DDO kun er synonym til den nye betydning af råmælk. Og man ser at ordet rå allerede i 1937 ikke var i brug i den betydning der danner grundlag for råmælk i betydningen ’kolostrum’. Det betyder at råmælk og rå mælk for den uindviede sprogbruger der kender ordene rå (i den endnu levende betydning ’uforarbejdet’) og mælk, men ikke råmælk, ’kolostrum’, ikke kan betyde andet end ’uforarbejdet mælk’, og det betyder at ordet i den gamle betydning næppe ville kunne dannes i dag. Det kan det derimod i den nye betydning, som er fuldstændig parallel til råolie, råvare, råstof. Råmælk i den nye anvendelse kan godt være en omtolkning af det eksisterende ord, men det kan faktisk også godt være en nydannelse. I hvert fald har det den betydning som det ville have hvis det var nydannet.
Det betyder at et forsøg på at holde de to ord ude fra hinanden ved at reservere råmælk til betydningen ’kolostrum’ og rå mælk til betydningen ’uforarbejdet mælk’ næppe vil kunne lykkes. Adskillelsen ville oven i købet have gjort det vanskeligt at danne et ord for ’ost der laves af uforarbejdet mælk’, for råmælksost ligger lige for, i analogi med sødmælksyoghurt og kærnemælkskoldskål. Alternativet ville være en gruppesammensætning rå mælk(s)-ost, som næppe har noget grundlag i talesproget. Forsøget er nok heller ikke nødvendigt. Sproget har jo i forvejen mange ord der har forskellig betydning og samme udtale, uden at det giver anledning til større problemer.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.04.2015.