Svar:

Traditionelt hedder det det står skralt til, men grelt har også en vis udbredelse og kan også bruges. Der er i øvrigt noget der tyder på at det står grelt til er en omdannelse af det står skralt til.

Uddybning:

Adjektivet skral betyder ifølgeDen Danske Ordbog bd. 5 2005 bl.a. ’i en dårlig eller utilfredsstillende forfatning’, som fx i citatet han var så skral og hjælpeløs. Om udtrykkene det står skralt til og det er skralt (med) står der at de betyder at ’det er en utilfredsstillende situation der er præget af knaphed (på)’.

Udtrykket er desuden nævnt i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001) og forekommer i et citat i Politikens Nudansk Ordbog 3. udg., 2005) under opslagsordet skral.

Adjektivet grel kan ifølge Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004) bl.a. betyde ’særlig slem, stødende eller grov i sammenligning med noget andet’, som fx i et grelt eksempel. Formuleringen det står grelt til er ikke behandlet særskilt i ordbogen, men med udgangspunkt i betydningen af grel kan man sagtens sige at det står grelt til (med noget) – såvel som man fx kan sige at det står sløjt til.

Sprognævnet vurderer at begge udtryk er veletablerede og næsten – hvis ikke helt – synonyme. I avisdatabasen InfoMedia kan man finde 12 forskellige eksempler på det står grelt til og 16 eksempler på det står skralt til i artikler fra det sidste halvandet år. Desuden er der tilsammen 2 forekomster af det står grelt til i tekstsamlingerne Korpus 2000 og Korpus 90, mens der er en enkelt forekomst med skralt. Fundene på InfoMedia viser desuden at udtrykkene er betydningsmæssigt tæt beslægtede, som fx i de følgende citater: “Det står grelt til i Östersund, som har lukket 13 mål ind i de seneste fem kampe, og blot er lige over stregen (B.T. 28.6.2006).” “Ifølge Rifbjerg står det i det hele taget skralt til med nationen: ‘Ved hjælp af et ideologisk marketingsfirma udruget og bestyret af familien Krarup er det lykkedes at spole Danmarkshistorien tilbage til et punkt, hvor man har bildt en stor del af befolkningen ind, at vi er den samme nation som i 1849, 1864 og 1945’ (Ekstra Bladet 4.12.2005).”

Som det fremgår af citaterne, betyder udtrykkene noget i retning af at det står ‘sløjt‘ eller ‘dårligt‘ til med noget uanset om man bruger grelt eller skralt. Med udgangspunkt i oplysningerne i Den Danske Ordbog er der dog måske tale om en nuanceforskel i betydningerne. Som påpeget ovenfor betegner skral at noget er dårligt eller utilfredsstillende, mens grel tilsyneladende er en tand værre idet det betegner at noget er særligt slemt, stødende eller groft.

De to udtryk kan naturligvis være opstået uafhængigt af hinanden, men der er en række træk ved dem der gør det værd at overveje om det ene udtryk skulle være en omdannelse af det andet. Ud over at de betydningsmæssigt ligger tæt på hinanden, minder grelt og skralt også lydligt meget om hinanden. Ifølge Den Store Danske Udtaleordbog (1991) udtales a‘et i skral og e‘et i grel som hhv. a‘et i ralle og æ‘et i træffe. Disse to vokallyde minder meget om hinanden, og udtaleordbogen anfører desuden at nogle, særligt yngre, udtaler begge ord med den samme vokallyd, nemlig som a‘et i ralle. Eftersom k‘et i skral udtales som g, er det dermed, i hvert fald hos nogle sprogbrugere, kun fraværet eller tilstedeværelsen af en s-lyd der adskiller de to ord. Udtrykkene ligner altså hinanden til forveksling, både hvad angår betydning og udtale, og følgende to forhold tyder da også på at det står grelt til er en omdannelse af det står skralt til:

For det første behandles det står skralt til i flere ordbøger som et fast udtryk. Ud over de allerede nævnte, nemlig Den Danske Ordbog, Nudansk Ordbog og Retskrivningsordbogen, forekommer der også et citat med udtrykket i Ordbog over det danske Sprog, nemlig “staar det skralt til med Kundskaberne, skal det staa endnu daarligere med Sæderne” (bd. 19, 1940). Noget tilsvarende gælder ikke for det står grelt til der ikke behandles som et fast udtryk i nogen af ordbøgerne. Det kan hænge sammen med at vendingen er af nyere dato og derfor endnu ikke har fundet vej til ordbøgerne. At udtrykket med grel tilsyneladende er relativt nyt, beviser naturligvis ikke at det er en omdannelse, men det viser i hvert fald at det næppe forholder sig omvendt – altså at det står skralt til skulle være en omdannelse af det står grelt til.

For det andet spiller skral en lidt speciel rolle i moderne dansk. Inden for det sidste halvandet år forekommer ordet 94 gange i InfoMedia og udelukkende i formen skralt. I 92 af tilfældene fungerer ordet adverbielt i forbindelse med verberne stå, være og se. Det vil sige at det forekommer i forbindelser som det stod skralt til, det var skralt med og det ser skralt ud. Det betyder at hvis man ikke lige kender et af disse udtryk – der i øvrigt ikke forekommer udpræget hyppigt i InfoMedia – så kender man højst sandsynligt ikke ordet skral. Anderledes forholder det sig med grel. Formerne grel, grelt og grelle forekommer ca. 1400 gange inden for det sidste halvandet år og er ikke snævert knyttet til enkelte ord eller ordforbindelser. Det er således muligt at det står grelt til (og beslægtede udtryk, fx det ser grelt ud) er opstået fordi mange sprogbrugere ikke kender ordet skral og derfor tror der er tale om det betydningsmæssigt og lydligt beslægtede grel – både når de hører udtrykket, og når de selv anvender det.