book

hvilken ordklasse er ordet andre? (NfS)

af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet, 2010/4, 01.12.2010.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvilken ordklasse er ordet andre i en formulering som På et skilt står der ….. På andre skilte …., som forekommer i en opgave hvor skoleelever skal afgøre ordklassen? Retskrivningsordbogen (3. udgave, 2001, dvs. den som Sprognævnet har udgivet) henviser fra andre til anden som har ordklasseangivelserne pronomen (stedord) og talord, Gyldendals Retskrivningsordbog (2. udg., 2001) siger at det er et adjektiv (tillægsord). Hvad er rigtigt, og hvorfor er ordbøgerne ikke enige om ordklassen?

UdråbstegnSvar:

Grunden til at ordbøgerne ikke er enige, er at de kriterier man bruger til at afgøre ordklassen, især ordets bøjning og den måde det indgår i ordforbindelser på, ikke peger i samme retning. I det eksempel der spørges om, kan man argumentere for at andre er et (lidt specielt) pronomen eller et (ret specielt) adjektiv, men ikke for at det er et talord. Entalsformerne anden/andet kan derimod bruges som talord.

Uddybning:

Når pronominerne henviser til en tidligere nævnt genstand eller person, så bøjes de i køn og tal efter det substantiv der forudsættes: hunden … den, huset … det, bierne … de.

Når pronominerne bruges som artikler bøjes de i køn og tal efter det substantiv (navneord) der er kerneled i ordforbindelsen: den sorte hund, det røde hus, de brune bier.

Adjektiverne bøjes normalt i køn, tal og bestemthed: en sort hund, den sorte hund; et rødt hus, det røde hus; (de) brune bier.

Ordenstallene bøjes normalt ikke: første, tredje, tiende osv. har altid samme form uanset køn, tal og bestemthed. Men her er anden en undtagelse, for det bøjes i køn og tal efter kerneleddet (men ikke i bestemthed): (d)en anden hund, (d)et andet hus, (de) andre bier.

Til gengæld giver det indholdsmæssigt ikke mening at sige at flertalsformen andre er et ordenstal. Det står ikke i modsætning til første, tredje osv. på den plads i ordforbindelsen hvor det forekommer, men tilet, nogle, flere og lign.:på et skilt/nogle skilte/ flere skilte … på andre skilte.

Ganske vist kan der godt være brugt et ordenstal til udpegning af en bestemt genstand som forudsætning, men så betyder andre ’resten’ og er derfor ikke et ordenstal:på det første skilt … på de andre/på resten.

Anderledes med anden/andet som enten kan bruges på samme måde som andre: på den ene side … på den anden side (og normalt ikke på den tredje side, undtagen som vittighed), eller som et egentligt talord: det første hus … det andet … det tredje.

I denne anvendelse kan man sige at anden/andet hører til ordenstallene, men det skiller sig ud fra de andre ved at kunne bøjes. Andre kan derimod ikke kaldes et ordenstal, for det bruges ikke til at tælle med, og de andre ord der kan stå på den plads som det indtager i ordforbindelsen, er ikke ordenstal, men pronominer.

Første kan som det eneste andet mulige ordenstal bruges om flere, men så er det mere oplagt at fortsætte med næste end med andre – og anden/andet er vist helt udelukket: de to første huse …. de næste.

Både i anvendelsen som ordenstal og i den ene af de andre anvendelser står der normalt en artikel først i ordforbindelsen. Anden/andet/andre står med andre ord mellem artiklen og kerneleddet, på den plads hvor adjektiverne normalt skal stå, og på den måde ligner det jo så et adjektiv, lige som de andre ordenstal. Anden ligner også adjektiverne fordi det bøjes i køn og tal, men det adskiller sig fra dem fordi det ikke har bestemthedsbøjning, og fordi det ikke eller kun i meget begrænset omfang anvendes prædikativt (som omsagnsled): Skiltene er røde og hvide, men ikke Skiltene er andre.

I den tredje anvendelse, den hvor andre står på samme plads som et eller nogle, dvs. når det fungerer som en slags artikel, minder det mere om pronominerne, der jo også kan bruges sådan, og som også bøjes i køn og tal, men ikke i bestemthed. Vi har klasser af bestemte og ubestemte pronominer, men de er ikke bøjningsformer af hinanden.

Vi anser de to ordklasseangivelser i Sprognævnets retskrivningsordbog for dækkende, men de kan ikke begge to bruges om alle anvendelser af anden. Gyldendals retskrivningsordbog regner alle ordenstal som adjektiver, og det kan der godt argumenteres for, men Sprognævnet har altså valgt en anden karakteristik.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 04.03.2015.