book

skod

af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2010/3, 01.09.2010.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?

UdråbstegnSvar:

Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) oplyser at skod i betydningen ’den sidste stump af en røget cigar el. cigaret’ stammer fra jysk, og at der er tale om samme ord som skud, her i betydningen ’noget man skyder el. slynger fra sig el. en rest man kaster bort’. Den Danske Ordbog (bind 5, 2005) skriver tilsvarende at skod oprindelig er en ”jysk form af skud”.

I vore dage er skod den almindelige betegnelse for en cigaretstump, men tidligere brugte man i rigssproget oftest formen skud. Det fremgår af Ordbog over det danske Sprog (bind 19, 1940), der under opslagsordet skud nævner betydningen ’cigar- ell. (nu især) cigaretstump (som tændes i et ledigt øjeblik (og atter gemmes))’. Af ordbogens eksempler kan nævnes:

“han (kneb) ilden af cigaretten med to fingre og stak skudet i lommen. (Harald Herdal: Bisser, 1933)

Ordbogen tilføjer at ordet i betydningen ‘cigaretstump’ ofte udtales med samme vokallyd som i substantivet lod (fx i trække lod), og at det ”som gengivelse af vulgært sprog” ses skrevet skod, fx:

“Kasketten sad fast . . og foruden Cigaretten bag Øret dinglede et koldt Skod paa hans Underlæbe. (Berlingske Tidende 26.6.1932)

Ordbogen nævner desuden skriveformer som skoj og skøj.

Formen skod kom først med i Retskrivningsordbogen i 1986, men har stået i Nudansk Ordbog siden første udgave fra 1953 – frem til og med 14. udgave fra 1990 med tilføjelsen ”også skrevet skud.”

At formen skod er blevet udbredt i rigssproget under indflydelse fra jysk, understøttes af Kaj Bom, der i bogen Slang fra 1948 bl.a. skriver følgende:”Især for nogle år siden var det almindeligt at sige knebelfin, -stærk o.s.v; her har vi vistnok også en særjysk lydform (av knippel-) ligesom i udtalen skod, skud, cigaretstump, skodde den, trykke gløden av en brændende cigaret. (Kaj Bom: Slang, 1948, s. 27)

Vi kan konkludere at formen skod har været kendt i det rigsdanske skriftsprog i hvert fald siden begyndelsen af 1930’erne (jf. ovenfor). I talesproget er den formodentlig ældre. Og i dag er der vist ingen der kalder en cigaretstump for et skud. Formen er blevet udkonkurreret af det oprindelige jyske skod.

Endelig skal nævnes skod i den nyere betydning ’noget som er ringe eller dårligt’ (jf. Den Danske Ordbog). Denne betydning er formodentlig afledt af den ovenstående og findes hyppigt i sammensætninger: skodmusik, skodjob, skodskole.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 28.04.2015.