book

integrerede ord

af Margrethe Heidemann Andersen, Nyt fra Sprognævnet, 2010/3, 01.09.2010.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg arbejder som folkeskolelærer i København. En del af mine elever har indvandrerbaggrund, og jeg har lagt mærke til at de ofte taler om noget de kalder integrerede ord – dvs. fremmedord eller andre svære ord som man kender hvis man er blevet integreret i Danmark. Er det et udtryk som Sprognævnet kender?

UdråbstegnSvar:

Vi er ikke tidligere stødt på udtrykket, men en søgning i Infomedia (en stor database med over 10 millioner artikler fra mere end 30 danske aviser og magasiner) bekræfter at det findes. Den 30.10.2009 bragte Information således en artikel med antropologen Laura Gilliam som argumenterer for at integrationen slår fejl når børn med indvandrerbagrund i deres skoleforløb møder danskheden som noget indforstået og kulturelt betinget. Disse børn lærer dermed fra starten ikke blot at de ikke er danske, men også at de aldrig kan blive det, og løsningen på denne konflikt bliver for dem at skabe en selvforståelse om det at være indvandrer og muslim og være mod danskerne, siger antropologen. Og artiklen fortsætter:

Når først modkulturen er skabt, er den meget svær at ændre for de unge drenge bliver skubbet ud af gruppen, hvis de tilpasser sig skolens krav, og fordi de skaber deres selvforståelse ud fra omverdenens forståelse af dem.”De betegner sig selv som perkere og spejler sig i det portræt, de får via skole og medier og vender det til en styrke. Når f.eks. en 10-årig ser krig og terror begået af muslimer i tv, så kobler han det med egne drengestreger. Sådan er vi, sådan er jeg, lyder logikken. (Laura Gilliam, Information 30.10.2009)

Det smitter også af på sproget; man taler bevidst “perkerdansk” som en måde at vise solidaritet over for fællesskabet. Det er ikke kun et spørgsmål om, at man har svært ved at tale dansk, men der bliver set ned på, hvad børnene betegner som ”integrerede ord” – lidt sværere ord eller fremmedord.

Som det fremgår af citatet, er integrerede ord sat i citationstegn. Det viser at der er tale om et ret nyt udtryk, men vi har dog fået fortalt at det har været brugt på i hvert fald københavnske folkeskoler i mindst et par år. I øvrigt er der ikke altid tale om at de unge ser ned på de integrerede ord – ofte er der tale om noget positivt – jo flere integrerede ord man kan, jo bedre.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 27.03.2015.