Svar:

Den skrives således: 2.-g’er, altså med bindestreg og apostrof. Forkortelsen findes hverken i Retskrivningsordbogen (3. udgave 2001) eller i Sprognævnets forkortelsesordbog, Rigtigt kort (2003). Det skyldes dels at den var forholdsvis ny da de to ordbøger blev redigeret, dels at der er tale om et slangudtryk. Forkortelsen for en ‘elev i 2. gymnasieklasse’ udtales på samme måde, men skrives 2. g’er, altså også med apostrof, men med mellemrum i stedet for bindestregen. Det fremgår af opslaget i Retskrivningsordbogen (og tilsvarende i Rigtigt kort):

g (fork. for gymnasieklasse); 1. g; 1. g’er.

Forskellen hænger sammen med at de to ord der forkortes, er dannet på forskellige måder. Der kan ganske vist næppe være tvivl om at 2.-g’er (om ‘andengenerationsindvandrer’) oprindelig har været en slangagtig anvendelse af det etablerede udtryk 2. g’er (om ‘elev i 2. g’), og det er sikkert en af grundene til at bindestregen er sjælden i den nye anvendelse. Og det er vel også lidt pedantisk at forlange at et slangudtryk skal skrives korrekt efter alle kunstens regler.

Men hvis man nu alligevel vælger at følge dem, så kommer man til forskellige resultater. Det etablerede udtryk, 2. g’er, er dannet ved afledning fra forkortelsen 2. g for anden gymnasieklasse, og apostroffen er begrundet ved at stammen er en forkortelse der ikke ender på punktum. Eller rettere sagt: Stammen slutter på en forkortelse, g, der ikke har punktum. Førsteleddet, 2., er jo nemlig ikke en egentlig forkortelse, men ordenstallet anden skrevet med taltegn. Mellemrummet er begrundet ved at der er mellemrum i det fuldt udskrevne udtryk. Der er med andre ord ikke tale om en sammensætning, men om en ordforbindelse der skal skrives i flere ord, og derfor er der ingen bindestreg selv om ordforbindelsen både indeholder et taltegn og en forkortelse.

Anderledes med det nye udtryk. Også det er dannet ved afledning fra et udtryk der ender på en forkortelse uden punktum, og derfor har det apostrof. Men grundlaget for det afledte udtryk er ikke en ordforbindelse der skrives i flere ord, men derimod det sammensatte ord andengeneration. Det forekommer hyppigst som første led i sammensætninger, men på KorpusDK finder man også enkelte eksempler på at det forekommer selvstændigt:”Sønnernes livsperspektiv var sikret ved at følge den allerede udstukne bane, som andengeneration i denne midtjyske præsteslægt. (Janne Risum: Lærdom og magi 1480-1620. Dansk Litteraturhistorie 2, 1984.)”

Der findes også et enkelt eksempel på at grundlaget for forkortelsen er skrevet helt ud: “Raisa er endnu et eksempel på andengenerationernes dobbeltliv. ( Chr. Ritz-Andersen: Kulturelle garderober, 1.5.2000.)”

Det forkortede udtryk er derfor også et enkelt sammensat ord, der skal sammenskrives, men da det ene led indeholder et taltegn og det andet en forkortelse, som både hver for sig og tilsammen giver grundlag for en bindestreg, så skal der altså sættes sådan én: 2.-g’er.