
brugen af ordene spedalskhed og lepra
- af Ida Elisabeth Mørch, Nyt fra Sprognævnet,
2010/1, 01.03.2010.
Spørgsmål:
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget problem i det?
Svar:
Dansk Sprognævn vurderer ikke at der er et sprogligt problem med betegnelsen spedalskhed. Ordet bruges ikke nedsættende i forbindelser hvor der er tale om sygdommen, og det alternative lægelige ord lepra er sjældent i det almene sprog.
Definitionen af spedalskhed i Den Danske Ordbog (bd. 5, 2005) er ’kronisk, ikke dødelig infektionssygdom som medfører ødelæggelse af huden, lammelser og deformering af hænder og fødder’. Der er ingen angivelse af at ordet skulle være andet end neutral stil. Den Danske Ordbog har ikke ordet lepra med. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) har en lignende neutral definition af spedalskhed og en henvisning fra lepra til spedalskhed. Ordbog over det danske Sprog (bd. 21, 1943) har som betydning 2 en overført betydning som især har været brugt i religiøs sammenhæng: ”om (besmittelse ved) grov synd olgn.”. Ordbogen har under spedalsk en betydning 2 som er ’forbandet, nederdrægtig, (rent) forbistret, pokkers’ og ’tåbelig, ustyrlig’. Man kan også i dag finde enkelte eksempler på at ordet bruges med den billedlige betydning ’udstødt, isoleret’, fx i dette eksempel:”Jeg lider nemlig, sammen med min kone, af en særlig form for social spedalskhed. (Frederiksborg Amts Avis, 29.12.2007.)”
En gennemgang af eksempler fra perioden okt. 2007 til okt. 2008 i artikeldatabasen Infomedia viser at ud af 35 eksempler med ordet spedalskhed var kun 2 brugt i den overførte betydning. Ser man på adjektivet spedalsk, er billedet et andet. I samme periode kan man finde 29 eksempler i alt, og heraf er ca. halvdelen brugt i en overført og ofte negativ betydning, jf.:”Hvis man siger et kritisk kvæk om Darwin eller global opvarmning, behandles man, som er man en spedalsk fjende af inkvisitionen. (Weekendavisen 26.10.2007.)”
For at vende tilbage til spørgsmålet om spedalskhed over for lepra kan det nævnes at i Bibelen bruges spedalskhed og ikke lepra.
Politikens Store Fremmedordbog (2003) og Dansk Fremmedordbog (Gyldendal, 1999) har definitionen placeret ved spedalskhed og en henvisning fra lepra.
I Klinisk Ordbog (16. udg., 2004) er definitionen placeret under lepra, og der er en henvisning fra spedalskhed til lepra. Lepra er altså en fagterm som ikke har nogen særlig udbredelse i almensproget
I offentligheden ser spedalskhed også ud til at være det mest brugte ligesom i de almensproglige ordbøger. Der findes således 523 eksempler i avisdatabasen Infomedia i perioden 1986-2008.
Til sammenligning er der i samme periode kun 21 artikler med ordet lepra, og i mange af disse er lepra forklaret som spedalskhed. Et eksempel på hvordan de to ord nævnes i forbindelse med hinanden, er følgende:”[..]skulle komme til at fylde resten af hans liv – arbejdet blandt og for patienter med spedalskhed eller Lepra, som er det lægelige navn for sygdommen.. (Kristeligt Dagblad 12.10.2002. )”
Ud af de 21 eksempler med lepra i Infomedia er de 5 fra tysk (Flensborg Avis er med i databasen), mens to eksempler er fra Ugeskrift for læger, altså brugt i en lægefaglig sammenhæng. Af de resterende 14 eksempler er ordet lepra i 10 tilfælde forklaret med det mere alment kendte spedalskhed. I Infomedias periode på 22 år er lepra temmelig sjældent, idet det tilsyneladende kun er brugt 4 gange i danske aviser uden en forklaring eller henvisning til spedalskhed.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 17.02.2015.