henrette i forbindelse med gidselstagning
- Dansk Sprognævns svarbase,
02.08.1989.
Spørgsmål:I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket “henrettelse” i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling for eller imod dødsstraf, mener jeg at en henrettelse er en lovlig aflivning af en person på grundlag af en (mere eller mindre retfærdig) dom afsagt af en officiel domstol, begrundet i en af en regering vedtaget lov og udført af en offentligt ansat bøddel eller eksekutionspeloton.
Ved at bruge udtrykket om terroristers aflivning af gidsler, føler jeg at man ligesom giver det en slags legalitet.
Overfor den slags aflivninger bør man efter min mening bruge udtryk som mord, drab, likvidering eller måske noget helt andet.
Hvad mener Sprognævnet?
Svar:Vi kan slutte os til Deres betragtninger. Vi har lagt mærke til denne nye anvendelse af henrette og henrettelse siden 1972 i dagspressen. Anvendelsen er blevet kritiseret i læserbreve i Politiken i 1980 og 1985. Redaktøren af Sproghjørnet i Politiken føjede til sin kommentar:
Selv vor egen modstandsbevægelse .. faldt ikke for en mulig fristelse til at kalde nødvendige drab for henrettelser – de betegnedes som likvideringer.
Også professor Erik Hansen tager i sit månedlige Sprogbrev (til medarbejdere i Danmarks Radio) i 1985 energisk afstand fra sådanne anvendelser af de to ord. Han nævner at en nyere brug af engelsk execution kan ligge bag – men finder ikke at det er en undskyldning. I det tilsvarende Språkbrevet, fra Sveriges Riksradio, blev tilsvarende brug af avrätta og avrättning kritiseret stærkt i 1983. Det samme var tilfældet allerede i 1970 i et tysksproget tidsskrift i Svejts med hensyn til tysk hinrichten brugt om kidnapperes drab af offeret for bortførelsen.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 09.12.2014 af Ida Elisabeth Mørch.