bøjning i præsens og imperativ pluralis
- Dansk Sprognævns svarbase,
07.12.2004.
Spørgsmål:Kan I oplyse hvornår man i dansk gik væk fra at bruge endelsen -er i pluralis imperativ og endelsen -e i pluralis præsens?
Eksempler på det første: “Synger og danser og klapper i eders små hænder”. Eksempler på det andet: “Vi lytte og høre”. Begge former optræder udpræget i salmer og kan give mange misforståelser for nutidsbørn og -unge.
Svar:Pluralisendelsen i præsens blev gjort valgfri år 1900 i bekendtgørelse af 15.12.1900 og af 25.2.1902 om pluralisbøjningen af udsagnsord og tillægsformer (se forordet til Retskrivningsordbogen 1986).
Brug eller ikke brug af imperativ pluralis har derimod aldrig været et officielt anliggende. Bibeloversættelsen af 1872 har -er, fx i indstiftelsesordene til nadveren: “Drikker alle heraf..”. I 1931-oversættelsen er pluralisformen afskaffet: “Drik alle heraf..”. I Kr. Mikkelsen Dansk Ordføjningslære 1911 står der: “Til at udtrykke en opfordring eller tilladelse eller en indrømmelse bruges … en omskrivning med “lad” (og forældet “lader”), når det ord, der for tanken står som grundled, er første eller tredje person, f. eks. Lad os skynde os” (§ 135, anm. 3, s. 397).
Det kan jo dårlig lade sig gøre at afskaffe disse former i salmerne, da det vil ødelægge rytmen: *”Kim , I klokker”, går ikke.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 25.10.2011 af Ida Elisabeth Mørch.