
antal arveord og låneord
- af Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævns svarbase,
04.02.2008.
Spørgsmål:
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
Svar:
Antallet af ord i dansk (og i alle andre sprog) er i princippet ubegrænset, og derfor er det umuligt at sige hvor stor en andel af ordene der stammer fra andre sprog. Men man kan dog godt alligevel give nogle tal.
Jørgen Schack har i artiklen “Frekvens og proveniens. Om nyere fremmedord i det centrale danske ordforråd” (I: Anita Ågerup Jervelund, Marianne Rathje og Jørgen Schack (red.): Vi skriver dig til. Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-årsdagen, s. 161-167) set på hvor meget fremmedordene “fylder” i det centrale danske ordforråd. Ved at se på lister med danske kerneord i afhandlingen Danske Kerneord af Hanne Ruus når han frem til at ca. 13 % af de danske kerneord er fremmedord.
Det fremgår af Den Store Danske Encyklopædi, bind 4, 1996, at over 400 af de 500 hyppigste ord i dansk er arveord. De fleste af de resterende knap 100 ord er lånt fra nedertysk i middelalderen. Med disse 500 ord dækkes hen imod 70 % af ordforrådet i en almindelig tekst. Intet fremmedsprog har haft stærkere indflydelse på dansk end det nedertyske. Encyklopædien skriver følgende: “Af løbende ord i en nutidig dansk tekst af almindeligt indhold udgør de nedertyske sandsynligvis op til 16-17 %, de græsk-latinske 4-8 %, de franske 2-4 % og de engelske næppe over 1 %”.
Det fremgår af bl.a. Politikens Sproghistorie, 1. udg., 1996 at der findes ca. 3500 usammensatte arveord i dansk. Ca. 2000 af disse arveord går tilbage til indoeuropæisk eller fællesgermansk, og resten (dvs. ca. 1500 ord) er fællesnordiske arveord. Den Store Danske Encyklopædi, bind 4, side 633, nævner at der i nutidssproget indgår mindst 15.000 arveord når man medregner gamle og nye sammensætninger og afledninger.
I middelalderen var det især den nedertyske påvirkning der var massiv. Det danske sprog optog omkring 1500 ord fra nedertysk i denne periode. En del af disse ord stammer fra latin, men kom altså ind i dansk via nedertysk. Med den nedertyske påvirkning fulgte også en mængde orddannelseselementer (suffikser og præfikser), der kunne knyttes til både de hjemlige ord og låneordene: -agtig, -bar, -else, be-, for-, und-.
Efter reformationen fortsætter importen af låneord sydfra i den periode man kalder ældre nydansk (ca. 1525-1750). Tysk er fortsat ved denne tid det sprog dansk låner flest ord fra, men det er i høj grad fra højtysk ordene lånes og ikke længere fra nedertysk. Også låneord fra fransk blev almindelige i denne periode, især fra slutningen af 1600-tallet.
Kulturpåvirkningen siden midten af 1700-tallet er kommet fra mange forskellige sprog. Til at begynde med er det stadig tysk og fransk der dominerer i denne periode, men samtidig har tilvæksten af nye internationale kunstord dannet af latinske og græske bestanddele været i stadig stigning. Lån fra engelsk er sparsomme før ca. 1870, men op gennem 1900-tallet, og især efter 1945, er der kommet mange engelske låneord ind i dansk.
Man kan læse mere om antallet af ord i dansk på sproget.dk under punktet ”sprogtemaer”, bl.a. i Kjeld Kristensens artikel ”Lidt om ordforråd” eller i Erik Hansen og Jørn Lund ”Kulturens Gesandter. Fremmedordene i Dansk” (Munksgaard, 1994). Du kan også høre informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen fortælle om antallet af ord i dansk under temaet ”Ord og bogstaver i tal”.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 14.08.2014 af Margrethe Heidemann Andersen.