Svar:

Ifølge Sprognævnets kilder er første skridt på vejen at man i offentlig administration o. 1977 begyndte at bruge udsagnsordet udmelde og det tilsvarende navneord udmelding i breve fra ministerier til underordnede myndigheder, i betydningen ‘meddele officielt’. Senere kom andre offentlige overordnede instanser med. Vi har behandlet denne sprogbrug i et svar i Nyt fra Sprognævnet, 1989/1, s. 12. Her citerede vi af en rundskrivelse fra et direktorat følgende passage: “I forbindelse med .. skal direktoratet herved udmelde nedenstående køreplan”.

Uddybning:

Udmelde er imidlertid et fast sammensat udsagnsord, en sammensætningstype som er karakteristisk for officiel sprogbrug, for den såkaldte kancellistil. Politikerne og journalisterne bruger det løst sammensatte udsagnsord melde ud. Vores tidligste eksempel på denne sprogbrug stammer fra en artikel i Politiken der omhandler De Konservatives landsrådsmøde på baggrund af valgnederlaget i 1987 og den deraf følgende debat om den midtsøgende kurs: “I et forsøg på at tage brodden ud af den debat på landsrådsmødet har partiledelsen på forhånd meldt meget klart ud: – Der er ikke noget alternativ til den midtsøgende politik (Politiken 7.11.1987)”

Vores næste citat stammer fra Tv-Avisen – altså fra talt sprog – hvor en interviewet person 20.9.1988 sagde: “Ledelsen har været bange for at melde ud hvad man ville nå (Tv-Avisen 20.9.1988)”

I begge tilfælde drejer det sig sådan set om en meddelelse fra en overordnet instans til en underordnet; men samtidig er der jo en anden modtager af budskabet, nemlig avisens læsere, respektive Tv-Avisens seere eller lyttere, og herved bliver målgruppen mindre entydig.

Dette bliver endnu tydeligere i følgende citat fra politiets blad: “Det ville være rart, om politikerne ville melde klart ud, om man i det hele taget ønsker forbrydelserne opklaret (Dansk Politi 15.4.1990)”

Her er afsenderen af den ønskede meddelelse politikerne generelt, modtageren er offentligheden, men ikke nævnt.

I et karakteristisk citat fra Thisted Dagblad er det generelle begreb politikerne afløst af en endnu mere upersonlig passiv: “Nu må der meldes ud, hvor besparelserne skal ske (Thisted Dagblad 11.10.1990)”

Hermed er udviklingen ført til ende. Et moderne kancelliudtryk udmelde er af politikere og journalister blevet yderligere almindeliggjort og gjort mundtligt. I dag vil det kunne bruges af de fleste, når de vil tilkendegive at en meddelelse, hvis indhold er hævet over diskussion, sendes, fx ud i æteren, til en bred, noget ubestemt offentlighed. Melde ud er en moderne, mindre højtidelig udtryksmåde for at kundgøre, gøre vitterligt.