book

forkvinde forligskvinde

af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet, 2003/4, 01.12.2003.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand?

Efter min mening er der i vort sprog en række betegnelser, hvor den ene del af ordet ganske vist er mand eller herre, men som nu om dage ikke har relation til køn, fx mandskab, mandsopdækning, i mands minde og bygherre.

Konsekvensen af Sprognævnets godkendelse, som formentlig er sket i et misforstået ønske om ligestilling af kønnene, må være at f.eks. en kvindelig vognmand tituleres vognkvinde og en kvindelig matros søkvinde. Og fru Jensen, der som forkvinde lige har holdt kvindetal over medlemmerne i husmoderforeningen, må vel også kunne miste damedømmet over sin bil, fordi hun vil undgå at påkøre en dameløs kat? Det har hun ikke gjort i kvindes minde.

UdråbstegnSvar:

Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, har 15 opslagsord der har -kvinde som andet sammensætningsled, nemlig:

dannekvinde, foregangskvinde, forkvinde, forligskvinde, forretningskvinde, huldrekvinde, ophavskvinde, rådkvinde, sportskvinde, statskvinde, talskvinde, tillidskvinde, troldkvinde, trælkvinde, videnskabskvinde

Knap 200 opslagsord har -mand som andet led, nemlig:

adelsmand, afholdsmand, aldersformand, altingsmand, altmuligmand, alvorsmand, amtmand, andenstyrmand, ankermand, arbejdsmand, attentatmand, avindsmand, bagmand, banemand, bedemand, bedstemand, befalingsmand, begmand, betjentformand, bolsmand, bondemand, bo reformand, brandmand, brormand, buskmand, bussemand, bylandmand, bøhmand, bådsmand, dannebrogsmand, dannemand, domsmand, donkeymand, drabsmand, dressmand, dæksmand, dørmand, eftermand, ejermand, embedsmand, enkemand, fagmand, farmand, finansmand, fjerdeman d, flovmand, flyttemand, fløjmand, folketingsmand, forbrugerombudsmand, foregangsmand, forligsmand, formand, forretningsmand, forstmand, fragtmand, franskmand, fritidslandmand, frømand, fællestillidsmand, færgemand, fæstemand, førstemand, førstestyrmand, gerningsmand, gruppeformand, græsenkemand, guttermand, gårdmand, handelsmand, havmand, herremand, hipomand, hirdmand, hjemmelsmand, hovedmand, husmand, hvermand, hædersmand, høvedsmand, ildgerningsmand, jernmand, jordemodermand, jordemormand, julemand, jungmand, jægersmand, kagemand, kendtmand, klabautermand, knokkelmand, knudemand, kontaktmand, købmand, lagmand, landmand, landsmand, langemand, lensmand, levemand, ligemand, lirekassemand, lygtemand, lægmand, medicinmand, mellemmand, menigmand, middelmand, morgenmand, motormand, murerarbejdsmand, muselmand, muskelmand, mælkemand, mærkesmand, mørkemand, målmand, natmand, nissemand, nordmand, nullermand, næstformand, oldermand, ombudsmand, ophavsmand, opmand, orlogsmand, overmand, overvismand, patientombudsmand, plovmand, privatmand, pølsemand, redningsmand, retsformand, riddersmand, rigmand, rigsombudsmand, rorsmand, rådmand, rådsformand, sandemand, sandwichmand, selskabsmand, sendemand, shippingmand, sidemand, sidstemand, sjakformand, skovgangsmand, skraldemand, skønsmand, snemand, spillemand, sportsmand, sprællemand, spåmand, statsmand, stiftamtmand, stimand, stormand, stortingsmand, stråmand, stuntmand, styrmand, supermand, syns- og skønsmand, synsmand, sysselmand, sædemand, sømand, talsmand, tillidsmand, tissemand, tjenestemand, tredjemand, troldmand, træmand, trøstermand, tækkemand, tømmermand, udkigsmand, udkiksmand, undermand, vagtmand, vandmand, venstremand, verdensmand, videnskabsmand, vildmand, vismand, vognmand, voldgiftsmand, voldsmand, vurderingsmand, ægtemand

Det at disse ord findes i Retskrivningsordbogen, er på ingen måde udtryk for at Sprognævnet har godkendt dem, kun at nævnet har konstateret at de findes i det danske sprog og faktisk bliver almindelig brugt af dansktalende og -skrivende, og at nævnet derfor har fundet det rimeligt at give anvisning på hvordan de skrives.

Dansk Sprognævn har hverken ret eller pligt til at godkende ord eller blande sig i spørgsmålet om kønnenes ligestilling. Man kan læse om anvendelsen af ord som forkvinde og forligskvinde i et par artikler af Pia Jarvad, mest omfattende i ‘Bedepiger, styrk vinder og formandinder’ i At færdes i sproget, Gyldendal 1975, og noget kortere i ‘Formand eller forkvinde?’, Nyt fra Sprognævnet 1989/3.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2014.