Svar:

Ordet evakuere betyder ‘fjerne tropper, udstyr el. civilbefolkningen fra et område der er truet af krig eller naturkatastrofer’ (Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udg., 2001); det kommer af det latinske evacuare, ‘tømme’, der er en afledning af vacuus , ‘tom’.

Evakuere kan bruges både om steder og om mennesker. Den almindeligste brug synes i dag at være om mennesker. Således bruges evakuere om mennesker i 43 af 50 forekomster i Korpus 2000, en elektronisk samling af skriftsproglige tekster, mens det i de restere nde 7 er brugt om steder.

I eksemplerne i Nudansk Ordbog med etymologi bruges evakuere udelukkende om mennesker: Man overvejer at evakuere befolkningen pga. voldsomme oversvømmelser, kvinder og børn blev evakueret fra den krigstruede zone. Sådan har det imidlertid ikke altid været: I ældre udgaver af Nudansk Ordbog kan man se evakuere brugt om steder. I udgaverne fra 1953 til 1964 gives eksemplet: Byen skal evakueres under en krig. I udgaverne fra 1967 til 1992 gives der ingen brugseksempler, mens der under definitionen skrives snart ‘jf. rømme’ snart ‘jf. tømme’, hvilket jo antyder at det bruges om steder. Først med udgaven fra 1997 optages de ovenfor citerede eksempler om befolkningen og kvinder og børn.

Jørgen Bang har taget spørgsmålet op i Svære Ord, 1965, hvor der fortælles om en læserbrevsskriver som ikke mente at det kunne være rigtigt at evakuere kunne bruges både om Zagreb og om beboerne i Zagreb. At evakuere en by, et hus eller en fæstning vil vel sige, at de tømmes for beboere, og at man ikke kan tale om at evakuere selve beboerne. Bang kan godt forstå tvivlen, for evakuere betyder jo oprindeligt tømme, men hans konklusion er at ordet kan bruges i begge betydninger, ligesom man både kan tømme en flaske og tømme vandet af centralvarmeanlægget.

I Ordbog over det Danske Sprog, bd. 4, 1922, gives dels den almensproglige betydning: ‘fjerne noget fra et sted (for at skaffe plads); rydde; tømme’; dels to områdespecifikke: I militær sprogbrug finder man således ‘fjerne tropper (fra et besat område o.l. ), især således at de medfører alt materiel’. “Vi (maatte) evacuere bemeldte Batteri og fornagle Kanonerne. (Brev 11/9 1807, Historiske Meddelelser om København, I) ” I medicinsk sprogbrug, især mht. forhold på militærlazaretter o.l. finder man ‘overføre de syge til en anden afdeling, et andet lazaret (for at skaffe plads)’: “De andre Lazaretter omkring i Landet blev nedlagte, idet de sidste Saarede derfra evacueredes til Frederiksberg (slot) (H.R. Hiort-Lorenzen: Erindringer fra Sønderjylland, 1919)” “Jeg var paa et herværende Hospital under Epidemi. Det eneste det gjaldt om for alle, var at faa evacueret Senge (Otto Rung: Paradisfuglen, 1919)”

I almensproget ser det således ud som om den almindeligste brug af evakuere har ændret sig fra at evakuere stedet til at evakuere personerne – og at den måske nu er ved at ændre sig tilbage igen. I mere specifikke sprogbrugsområder ser det på den anden side ud som om de to forskellige brug længe har eksisteret parallelt.