Svar:

Den mest hensigtsmæssige skrivemåde må være vind-vind-situation. Forbindelsen stammer fra engelsk win-win, og findes på dansk også i denne form. Ifølge The New Oxford Dictionary of English, 1998, bruges win-win på engelsk om en situation hvor alle parter får fordel på en eller anden måde.

Uddybning:

Vind-vind- og win-win- bruges kun som første led i sammensætninger – det fremgår af udtalen med tryktab på andet led, fx ‘vind-‘vind-situation, ikke ‘vind-‘vind situa’tion. Vind-vind- er også selv en sammensætning, men her er leddene sidestillede, og derfor bruges der ifølge § 63.5 i retskrivningsreglerne bindestreg mellem de to led. Men hvis de to led opfattes som alternativer der udelukker hinanden, kan man i stedet bruge skråstreg vind/vind-.

I de fleste af de eksempler vi har fundet, bruges ordet i overenstemmelse med definitionen i den engelske ordbog, og så kan man ikke bruge skråstreg, for der er ikke tale om situationer der udelukker hinanden. Men i enkelte tilfælde ser det ud som om meningen er noget i retning af: “Jeg vinder, uanset hvad der sker”, og så er der jo tale om alternative situationer, som dog begge er gunstige. Det ville betyde at skråstregen kunne begrundes, men den er aldrig nødvendig, og derfor må det være mest hensigts­mæssigt at skrive vind-vind-. Der skal også være bindestreg mellem vind-vind- og andet led i sammensætningen, for hvis ét af de to led i en sammensætning indeholder en bindestreg, så skal der også være bindestreg mellem dem. Hvis man skriver med skråstreg, skal der derimod ikke være nogen bindestreg: vind/vindsituation.

Det tidligste eksempel vi har fundet, stammer fra en artikel i Berlingske Tidende om den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA: “Det var en lidet lovende start for en aftale, der var blevet udråbt til en “vind-vind-vind”-aftale for de tre pågældende lande. (Berlingske Avisdata, 3. jan. 1995)” Her er det klart at der er tale om en situation hvor alle parter har (eller skulle have haft) fordele af aftalen; anvendelsen af ordforbindelsen svarer altså til definitionen i den engelske ordbog.

Et andet eksempel, fra Big Brother-dagbøgerne på www.bigbrother.dk (4.3.2001), handler tilsyneladende om en anden type situation, nemlig én hvor man vinder uanset udfaldet: “Igen vil jeg sige, at det er en vind vind situation, så om det bliver det ene eller det andet, så er jeg ok med det (BigBrother-dagbøgerne 4.3.2001 )”

Hvis denne fortolkning er korrekt, så ville man have kunnet bruge skråstreg: vind/vind- eller bindestreg: vind-vind-. Derimod er det ikke korrekt at skrive som der faktisk står: vind vind.

Det omvendte, en situation hvor der ingen fordele er, findes åbenbart også: “Alan Greenspan [direktør for den amerikanske centralbank, OR] er derfor i en no win/no win-situation ( (E-nyheder fra Børsens Nyhedsmagasin, 19. marts 2001)” Her er skråstregen mulig, men ikke obligatorisk, fordi der er tale om en situation hvor banken skal beslutte sig for en rentenedsættelse, og som beskrives sådan at det vil gå galt uanset hvor stor eller lille nedsættelsen bliver, omend ikke på helt samme måde. Udtrykket skal skrives no win/no win-situation eller no win-no win-situation. Grundlaget for bindestregen i forbindelsen med skråstreg er at første led skrives i flere ord, ikke at der er skråstreg. Samspillet mellem de forskellige regler for skråstreger og bindestreger kan være ret kringlet.

Det sidste eksempel er også interessant fordi det viser at det engelske ord ikke kan være dannet til verbet (udsagnsordet) win, ‘vinde’, men til substantivet (navneordet) win, ‘gevinst, sejr’. Der er altså tilsyneladende ikke tale om et oversættelseslån, for det ville efter al sandsynlighed have givet gevinst-gevinst-, men snarere om at udtrykket kalkeres i en fordansket udtale og skrivemåde. Der er ingen tvivl om at vind på dansk må have med verbet vinde at gøre, men det er svært at afgøre hvilken form der er tale om. Det kan næppe være imperativen (bydemåden), og det er også usandsynligt at der skulle være tale om en såkaldt roddannelse (et vind for en gevinst, sejr) svarende til løbe: et løb; kysse: et kys.