Svar:

Den moderne betydning af lokation, ‘sted, lokalitet, placering’, har endnu ikke fundet vej til ordbøgerne, men ordet er tilsyneladende også først blevet udbredt fra midten af 90’erne, uden tvivl lånt fra engelsk. Flere ordbøger har derimod location, men det anvendes kun i forbindelse med filmoptagelser uden for studiet. Ordet lokalitet er veletableret i betydningen ‘sted, område; lokale’; det dækker altså nogle af de samme betydninger som lokation, men det anvendes ikke om ‘placering’ og ikke om filmoptagelser og lign.

Uddybning:

I Sprognævnets samlinger findes der fem forekomster af ordet lokation, alle med varianter af denne (moderne) betydning. I det tidligste eksempel bruges lokation om sorte bosættelser i Sydafrika (og denne anvendelse anføres også som en af betydningerne af location i The Concise Oxford Dictionary of Current English, 9. udg., 1995): “”men i lokationerne omkring Johannesburg og Kapstaden træffer Wästberg indfødte” (Klaus Rifbjerg, Politiken, 13.4.1961)” .

De næste eksempler er fra 70’erne; i det ene anvendes ordet om filmoptagelser og i anførselstegn, i det andet om placeringen af it-udstyr:

“EDB kapaciteten er baseret på et IBM 360/40 anlæg med et udbygget hjælpeudstyr i form af tape/disk og terminaler, bl.a. til geografisk adskilte lokationer (stillingsannonce, Politiken, 25.2.1973)”

Også de seneste citater drejer sig om it forhold:

“Instituttets netværk dækker 7 lokationer med mere end 1000 PC’ere tilsluttet, DEC servere med VMS samt filserver med Windows NT servere (Politiken, 15.12.1996)”

“Y den teknologi, som er nødvendig for at bringe medarbejdere på forskellige lokationer og i forskellige tidszoner sammen. (Nyhedsbrev fra Fujitsu Siemens, dec. 2001)”

En søgning på InfoMedia (en stor database med avisartikler fra de seneste år fra alle større danske aviser) gav 18 fund, igen kun med varianter af den moderne betydning, heraf 6 fra artikler som citerer dogmebrødrenes kyskhedsløfte fra 1995, hvor der står:

“Optagelserne skal foregå på lokation. Rekvisitter og scenografi må ikke tilføres. (Hvis en bestemt rekvisit er nødvendig for en historie, må en lokation vælges hvor denne rekvisit forefindes.) (Politiken 18. marts 1995) ”

Her anvendes lokation altså på samme måde som location. Det gælder også en del af de andre fund; og også i computerspil kan de scener hvor handlingen udspiller sig, kaldes lokationer.

Mere interessant er det at ordet nu også anvendes i andre varianter af den moderne betydning, og at it verdenen ikke er det enerådende domæne:

“DiskontoBanken, der er hjemmehørende i Næstved, konkretiserer nu sine ek sionsplaner fra årsregnskabet med filialåbninger i Solrød Strand og på Bornholm. Efter sommerferien vil banken træffe endelig beslutning om evt. at åbne filialer i Nordvestsjælland og [om, OR] den aktuelle lokation (Jyllands Posten, 13.6.2001)”

“Odsherred en malerisk egn er en udstilling med fokus på en bestemt lokation i dansk landskabsmaleri (Information, 8.6.2000)”

“Der var stolthed og glæde hos både Unibank, ATP og Henning Larsen under indvielsen af den nye lokation i torsdags (Jyllands Posten, 12.10.1999)”

Ordet lokation med betydningerne ‘bortforpagtning, udleje’ er efter alt at dømme i sidste ende hentet fra Ludvig Meyers Kortfattet Lexikon over fremmede, i det danske Skrift og Omgangssprog forekommende Ord, Konstudtryk og Talemaader; tilligemed de i danske Skrifter mest brugelige, fremmede Ordforkortelser, 1837 (med adskillige senere udgaver), hvor det dog skrives med c: Location. Derfra synes det (i formen L/lokation) at være gået over i Inger og Jørgen Bangs Fremmedordbog, Berlingske Forlag, 1938 og senere. Denne ordbog blev senere overtaget af Munksgaards Forlag, og fra den sidste udgave er ordet gået videre til Munksgaards Fremmedordbog, nu: Gyldendals Dansk Fremmedordbog, 2. udg., 2. oplag, 2002. De øvrige moderne fremmedordbøger har det ikke. Bo von Eyben: Juridisk Ordbog, 12. udg., 2004, har ordet i den latinske version, altså som citatord snarere end fremmedord: “locatio conductio: I RR. [dvs. romerretten] leje; l.c. operarum: arbejdsleje; l.c. operis: værkleje; l.c. rei: tingsleje”.

Man må derfor gå ud fra at http://netordbog.asb.dk (og dens trykte slægtning, Danskordbogen, Systime, 1999) har ordet fra Munksgaards Fremmedordbog, 15. udgave, 1997, for det optræder ikke (hverken i denne eller den moderne betydning) i Henning Bergenholtz’ korpus (tekstsamling), DK87 90, fra årene 1987 90, som angives at være en væsentlig del af grundlaget for ordbogen. Det findes heller ikke i Den Danske Ordbogs korpus (Korpus 90) som omfatter tekster fra årene 1983 92. Derimod har Korpus 2000 (som består af tekster fra de seneste år) 7 forekomster, tilsyneladende alle med den nye betydning. Det er tvivlsomt om ordets overleverede betydning overhovedet forekommer uden for decideret juridisk fagsprog, og selv dér ser den ud til at være umådelig sjælden.