book

flegne og flejne

af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2004/4, 01.12.2004.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer det egentlig af, og er det bare os der bruger det? Jeg er også i tvivl om stavemåden.

UdråbstegnSvar:

Vi kender godt udtrykket flejne ud, og det er ikke bare jer der bruger det. Udtrykket anvendes nok fortrinsvis af unge mennesker, og endnu har det ikke fundet vej til ordbøgerne. I vores ordsamling har vi derimod enkelte forekomster (også med stavemåden flegne og både med og uden ud), og på internettet og i forskellige tekstdatabaser kan man ligeledes støde på eksempler:

“Hun var også med til at følge pigen hjem, da hun en dag var blevet skubbet voldsomt ind i en mur. “Hendes mor “flejnede” helt ud, men det kan jeg godt forstå,” mumler Lenda ((Jyllands-Posten 9.4.1999))

“Men én gang blev jeg så bustet, og mine forældre flegnede totalt! De forbød mig at se ham og alt muligt. Da jeg så satte i med et stortuderi, forbarmede de sig lidt og jeg fik så lov at se ham alligevel ((www.chilinet.dk/always/dominika_readarticle.asp?articleId=4096, dateret 27.5.2001))

“Jeg var simpelthen så morgensur. Det var helt vildt overdrevet. Min mor var bare A-menneske, og hun snakkede og snakkede og snakkede om morgenen. Jeg kunne flegne helt ud som en bombe, hvis folk snakkede til mig tidligt om morgenen ((B.T. 8.6.2002))

“Lige så snart hun ser en butiksansat så flejner hun, det må være en sygdom eller noget lign. ((www.haderkunder.dk/?side=vishistorie.php&nr=981, dateret 23.12.2003))

Af eksemplerne fremgår det at flegne (eller flejne) bruges i betydningen ‘flippe ud, gå amok, blive (meget) vred, te sig’ eller lignende.

Oprindelsen til udtrykket er det straks sværere at sige noget om. I dialekterne er substantivet flejn (eller flen eller flæn) velkendt. Det har flere betydninger. Ømålsordbogen (bd. 4, 1998) nævner fx ‘kløftet kvist eller gren (fx til slangebøsse)’, ‘tand eller gren på greb, fork, gaffel e.l.’ og ‘tavs, indesluttet, lidt sær person’. Ordbogen kender desuden verbet flene, der dels kan betyde ‘bøje udad og nedad’ (om horn på ko), dels ‘flække, revne på langs’ (om halmstrå, tagrør o.l.), og verbet fline (eller flejne eller flæjne), der dels kan betyde ’tude, flæbe’, dels ’smile grinende (drillende eller hånligt), grine fnisende eller ondskabsfuldt’. Det er dog ikke umiddelbart oplagt at flejne ud skulle være afledt af nogen af disse dialektord.

De ældste eksempler vi kender på flegne ud, er forholdsvis nye (jf. ovenfor), og oprindelsen til udtrykket skal derfor nok snarere søges i mere ungdommeligt og slangpræget sprog. Nærmere kan vi desværre ikke komme det, men hvis der skulle være læsere der har et bud på hvor udtrykket stammer fra, hører vi meget gerne fra dem.

Indtil videre må det kunne forsvares at skrive både flejne og flegne. Vi hælder dog mest til stavemåden flegne (jf. regne, tegne, segne, blegne osv.)

Uddybning:

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 27.02.2015 af Jørgen Nørby Jensen.