Svar:

I Gyldendals Dansk Fremmedordbog, 2. udgave, 2. oplag, 2002, står om ordet marokkopude at det er en ‘stor pude til at lægge på gulvet og sidde på’. Marokkopude står herudover også i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 2001, i Pia Jarvads Nye Ord 1955-1998, 1999, og i det kommende fjerde bind af Den Danske Ordbog. I de sidstnævnte to værker dateres marokkopude i øvrigt til 1962.

Rokokopude står derimod ikke i nogen af de ordbøger eller opslagsværker vi har adgang til. Men rokokopude er en ret udbredt betegnelse for den store pude i læder. Vi har fundet en del forekomster af rokokopude på internettet og i avisdatabasen Infomedia, og vi får ofte dette spørgsmål i Sprognævnets svartjeneste (første gang i 1994). De to udtryk eksisterer altså i dag side om side, selvom marokkopude sandsynligvis har været det oprindelige udtryk.

Uddybning:

Betegnelsen marokkopude kommer formentlig af at der er tale om læderpuder som ofte er importeret fra Marokko. Derimod er det lidt af en gåde hvordan betegnelsen rokokopude er opstået.

Rokoko er ’en europæisk stilperiode inden for arkitektur og kunst der var fremherskende i 1700-tallet mellem barok og nyklassicisme, og som kendetegnes ved svungne linjer, snirklet ornamentik og lyse pastelfarver’ (Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udgave, 2001). Den omtalte pude kan ikke just beskyldes for at være udformet i rokokostil. Hvis man alligevel skal prøve at forklare hvordan betegnelsen rokokopude er opstået, kan det dels tænkes at bunde i den lydlige lighed mellem rokoko og marokko, dels kan det skyldes at vi har ord som rokokobord, rokokomøbel og rokokostol, så hvorfor ikke også rokokopude? Der er jo ingen møbelstil der hedder marokko.

Herudover findes en faktor som uden tvivl har fremmet udbredelsen af rokokopude, hvis ikke den ligefrem har været årsagen til denne betegnelse. Det drejer sig om den danske ungdomsfilm Zappa fra 1983. Filmen er baseret på romanen af samme navn fra 1977 skrevet af forfatteren Bjarne Reuter, der sammen med filmens instruktør Bille August også har skrevet filmmanuskriptet. I filmen (episoden er ikke med i bogen) vinder en af hovedpersonerne, drengen Mulle, en læderpude, og Mulle omtaler den stolt som sin rokokopude. Betegnelsen rokokopude bruges altså i filmen Zappa, og dette faktum bliver ofte brugt som forsvar af dem der kalder puden for rokokopude. Men der bliver også sagt marokkopude i filmen! Manuskriptforfatterne har altså været bevidste om at der fandtes to betegnelser – eller de har opfundet rokokopude til lejligheden. Et tegn på at de to betegnelser eksisterede forud for filmen (og altså således kun er taget op, ikke opfundet) er at en af vores spørgere kan berette om at de i hans familie skulle have brugt betegnelsen rokokopude i begyndelsen af 60’erne.

Under alle omstændigheder har forfatterne brugt de to varianter til at karakterisere personerne i filmen, og det er således sandsynligvis ikke tilfældigt at det er den kiksede arbejderdreng Mulle der siger rokokopude, mens det er den smarte overklassedreng Steen der siger marokkopude. Man kan tolke det sådan at Mulle ikke er klar over hvad den korrekte betegnelse er.

Denne spidsfindige måde at karakterisere filmens personer på er af en eller anden grund gået i glemmebogen eller druknet i resten af den fremragende films replikker og persontegninger – og den store læderpude har fået sig et nyt navn, rokokopude.

Tidligere var altså marokkopude sandsynligvis det korrekte, men i dag må vi konstatere at marokkopude har fået konkurrence af rokokopude.