Svar:

Det ord der staves tunnel, betyder ifølge Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1997, ‘en udgravet passage under jorden eller gennem et bjerg’. Traditionelt har de to udtaler af ordet, túnnel (med tryk på første stavelse) og tunnél (med tryk på anden stavelse), været opfattet som sociolektale varianter af det samme ord. I Ordbog over det Danske Sprog, bind 24, 1948, angives den neutrale udtale som túnnel med tryk på første stavelse, mens udtalen tunnél bliver betegnet som “nu i mere folkeligt sprog”. En lignende skelnen finder man i Den Store Danske Udtaleordbog, Munksgaard, 1991. Her er túnnel både betegnet som den distinkte udtale og som hovedudtale, mens udtalen tunnél betegnes dels som lavsprog, dels som højprovinsiel. Sprognævnet har tidligere anbefalet udtalen tunnel med tryk på første stavelse (Nyt fra Sprognævnet 1989/1, side 13).

Den lavsproglige variant, tunnél, har vundet terræn i de senere årtier. Derfor besluttede man med Retskrivningsordbogens 2. udgave, 1996, at indføre dobbeltform for flertal og bestemt form. Ved siden af de traditionelle tunnelen og tunneler fik vi derfor tunnellen og tunneller som afspejler den “nye” udtale med tryk på anden stavelse (Nyt fra Sprognævnet 1996/4, side 3).

Med den seneste udgave af Nudansk Ordbog, Nudansk Ordbog med etymologi, 2. udg., 2001, er der imidlertid sket en ændring i tolkningen af udtalen af tunnel. Hvor de to udtaler tidligere opfattedes som udtalevarianter af det samme ord, så tillægger NDO 2001 de to udtaler hver sin betydning og rubricerer dem som to forskellige ord.

Túnnel med tryk på første stavelse betyder ifølge NDO 2001 ‘en udgravet passage under jorden eller gennem et bjerg’. Der gives en række eksempler, bl.a.: Toget kørte gennem en mørk tunnel, banen er ført i en tunnel gennem bjerget, en tunnel vil forbedre trafikken mellem landsdelene, en tunnel under havet, bore en tunnel samt sammensætningerne tunnelbyggeri, tunnelføring, jernbanetunnel, vejtunnel.

Tunnél betyder ifølge samme ordbog ‘en vejunderføring under en jernbane eller anden vej’; som synonym anføres viadukt. Der gives eksemplet Vejen førtes under jernbanen gennem en tunnél og sammensætningen jernbanetunnél.

Det ser ud til at længden er den væsentligste forskel på de to betydninger. Tunnelen er længere end tunnellen. Faktisk er det tilsyneladende et kendetegn ved tunneller at man kan se fra den ene ende til den anden. Det er derfor heller ikke overraskende at den billedlige brug af tunnel i fodbold (når man spiller bolden mellem modstanderens ben) så vidt vi ved, kun kan udtales med tryk på anden stavelse. Tunnellen her er jo netop kendetegnet ved at være meget kort.

I dagligsproget er særligt parret jernbanetúnnel/jernbanetunnél interessant. Hvor de altså tidligere var to forskellige udtaler af den samme betegnelse for en vejunderføring, så får de med den nye skelnen klart forskellige betydninger, en betydningsforskel som ikke afspejles i skriften. En jernbanetúnnel er en udboret tunnel som toget kører i, fx Storebæltstunnelen; en jernbanetunnél derimod er en sti under banelegemet på en station eller en viadukt hvor en vej føres under jernbanesporet.

Om denne nye skelnen på udtaleniveau stemmer overens med hvordan ordene faktisk bliver brugt, er det vanskeligt at afgøre: Sprognævnets ordsamling indeholder jo først og fremmest skriftligt materiale og kan derfor dårligt afgøre spørgsmålet. Redaktionen af Den Danske Ordbog, der er under udgivelse, oplyser at de, i lighed med tidligere udgaver af NDO, opfører túnnel/tunnél som ét ord med to udtaler, den almindelige túnnel og en lavsproglig tunnél. Vores to nyeste deskriptive ordbøger, NDO 2001 og DDO, er altså ikke enige om hvorvidt túnnel og tunnél er ét eller to ord. Endelig tyder en rundspørge blandt Sprognævnets ansatte på at kun de alleryngste kender og bruger den nye skelnen.

Det ville være interessant at høre hvordan Nyt fra Sprognævnets læsere opfatter de to udtaler: 1) Har De to udtaler af tunnel? Hvis, ja, hvad betyder så túnnel? og hvad betyder tunnél? 2) Hvis De har én udtale, så anfør om De siger túnnel eller tunnél. Opgiv venligst alder og opvækststed. Vi bringer så resultatet af denne rundspørge i et senere nummer af tidsskriftet.