Svar:

I Den Danske Ordbog, bd. 4, 2005 (herefter forkortet DDO), står nedbryde med betydningerne 1) ’rive ned; ødelægge; (overført:) gøre uvirksom eller ineffektiv; gradvis ødelægge eller sætte ud af kraft’, 2) ’opløse i mindre bestanddele; omdanne ad kemisk eller biologisk vej’. I betydning 2 bruges nedbryde altså typisk om en fysiologisk, kemisk, biologisk eller geologisk proces.

I sprogbrug inden for budget, revision og regnskab optræder en tredje betydning af nedbryde. I Anglo/amerikansk-dansk, dansk-anglo/amerikansk Specialordbog inden for revision, regnskabsvæsen m.v., udgivet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i 1975 er ”nedbrydning” (i anførselstegn) et opslagsord og oversættes med ’breakdown’. Under engelsk breakdown angives de danske betydninger: ’inddeling, gruppering, opdeling, analyse, ”nedbrydning”’ (ved siden af ’driftsforstyrrelse, skade, sammenbrud’). Erhvervsordbogen – fra A til Å, Gyldendal, 1991, har opslagsordet nedbrydningsmetode, ligeledes med henvisning til engelsk break-down. Break-down forklares her som ’budgetprocedure, hvor ledelsen udformer totalbudgettet, som derefter nedbrydes til delbudgetter’. Ingen af disse to ordbøger har verberne nedbryde eller break down, men den verbale brug fremgår for engelsk blandt andet af B. Kjærulff Nielsen: Engelsk-Dansk Ordbog, 6. udg., 1998, hvor break down står med betydningerne ’opdele’, ’skille ad’ eller ’analysere’. Og i Politikens Engelsk-Dansk Ordbog, 1999, gives som betydningsforklaring på break down: ”To break down something such as an idea or statement means to separate it into smaller parts in order to make it easier to understand or deal with”.

Det tyder dermed på at vi har fået denne nyere brug af nedbryde gennem engelsk, men betydningen er beslægtet med betydning 2 i DDO. Break down bruges (if. B. Kjærulff Nielsen: Engelsk-Dansk Ordbog, 6. udg., 1998) også med betydninger svarende til de to i DDO, og da break down og nedbryde i forvejen er hinandens oversættelser, ligger det lige for at optagelsen i dansk af break down i den tredje betydning også oversættes med nedbryde.

Uddybning:

Der er også eksempler på brug af nedbrydning som ’inddeling, gruppering, opdeling, analyse’ uden for revisions- og regnskabssprog, fx inden for management. Eksempelvis kan en salgschef fremhente en rapport som viser salg pr. salgsteam. Han kan nedbryde rapporten for at få oversigt over salg pr. sælger i teamet:

“… Hvis vi tager prognoserapporten som eksempel, så kan en produktchef åbne denne, nedbryde på en af produktgrupperne, bede om en tendensgraf for et af produkterne og gemme rapporten i arkivet (www.software-innovation.dk/Attachments/820/Management_Reporting.pdf)”

Tilsvarende om slutmålet i forbindelse med problemløsning eller projektarbejde:

“En analyse af problemet kræver at slutmålet nedbrydes i konkrete elementer (Betænkning om censorinstitutionen, Rektorkollegiet, marts 1971)”

“Teknikeren vil derfor normalt “opløse” eller “nedbryde” problemet i overskuelige og overkommelige delproblemer. Fremgangsmåden ved problemløsning i forhold til et komplekst system består således i at opdage, hvorledes man kan nedbryde systemet i relativt uafhængige funktionelle subsystemer. (Teknikerens arbejde og Teknikerens Integrerede Arbejdsplads, af Kjeld Schmidt, Dansk Datamatisk Center, 1987, www.itu.dk/people/schmidt/papers/tia.pdf)”

“I denne form for projektarbejde er eleven ansvarlig for såvel udvælgelse af problemfelt som problemformulering. Eleven skal kunne besvare problemet ud fra en snæver/vinklet faglighed samt være i stand til at nedbryde problemet i relevante problemfelter, finde de rette metoder og materialer til at belyse besvarelsen af problemet. (Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse nr. 8/97, udd.uvm.dk/199708/okt9711.htm?menuid=4515, sidst redigeret: 28. oktober 1997)”

Eftersom nedbryde med betydninger som ‘inddele’, ‘gruppere’, ‘opdele’ eller ‘analysere’ optræder tilbage til 1971 og som opslagsord siden i hvert fald 1975, kan det ikke længere kaldes en ny brug, men brugen er muligvis vokset i udbredelse uden for revisions- og regnskabssprog.