book

vinden kommer fra vest (af)

af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2005/4, 01.12.2005.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Det irriterer mig grusomt at meteorologerne i tv siger at Vinden kommer fra vest af . Det må da være nok at sige at Vinden kommer fra vest. Hvornår har dette overflødige af sneget sig ind i sproget?

UdråbstegnSvar:

Udtrykket fra .. af bruges her i betydningen ‘med et bestemt sted som udgangspunkt el. oprindelse’ (jf. Den Danske Ordbog, bind 2, 2004). Det er rigtigt at man rent logisk sagtens kan undvære af i sætninger som den nævnte, men der er nu ikke tale om nogen ny konstruktion i sproget. Ordbog over det Danske Sprog (bind 1, 1919) giver således flere eksempler på sprogbrugen, fx “fra vindvet af I Haven seer ((Fr. Paludan-Müller: Poetiske Skrifter, 1878-79))” og “I hvilken Grad en Forfatter i sit Fædreland er anerkendt, lader sig ikke godt bedømme fra Udlandet af ((Georg Brandes: Samlede Skrifter, 1899-1910))” . Og grammatikeren Jens Høysgaard nævner i sin Methodisk Forsøg til en fuldstændig Dansk Syntax fra 1752 eksemplet Han kom fra Skoven af. ODS tilføjer dog at konstruktionen især tilhører dagligsproget og dialekterne, og at man i skriftsproget foretrækker det enkelte fra uden af. I Den Danske Ordbog er eksemplerne når vi kører fra Nyborg af mod Odense, så kommer vi til Avnslev og det er faktisk hele familien der kommer fra Samsø af. Og også her karakteriseres udtrykket som dialektalt og tilhørende talesproget. I den forbindelse skal naturligvis også nævnes sangen jeg kommer lige fra Svendborg af.

Når meteorologerne i tv siger at Vinden kommer fra vest af, skyldes det nok at man i vejrudsigterne generelt finder flere spontane talesprogstræk end i de øvrige nyheder, der jo undertiden har karakter af oplæst skriftsprog.

Uddybning:

Det kan tilføjes at konstruktionen fra .. af også bruges i betydningen ‘fra et bestemt tidspunkt og i den følgende tid’ (jf. Den Danske Ordbog), fx reglen gælder fra nu af, fra begyndelsen af, fra på torsdag af, det har jeg da vidst lige fra barnsben af. I dén betydning er konstruktionen helt accepteret i rigssproget. Og her kan af jo da ellers siges at være lige så overflødigt som i Vinden kommer fra vest af.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 30.03.2016 af Ida Elisabeth Mørch.