Svar:

Jo, det gør det sædvanligvis. En blind passager er ‘en person som prøver at rejse med tog, bus, fly el. skib uden at betale’ (jf. Nudansk Ordbog, 2005). Ordforbindelsen udtales med lige stærkt tryk på begge led og skal derfor skrives i to ord (jf. § 18.2. i Retskrivningsordbogen, 3. udg., 4. oplag, 2005). Men sammensætningen blindpassager findes også. Den udtales med hovedtryk (stærkt tryk) på det første led og bitryk (svagere tryk) på det andet og skal derfor skrives i ét ord (jf. § 18.1).

Uddybning:

Ordet blindpassager har været med i Retskrivningsordbogen siden 1986, og i perioden 1957-1992 var det også med i Nudansk Ordbog. Ordet er desuden med som opslagord i Den Danske Ordbog (bind 1, 2003) hvor det anføres at det er “sjældent”.

Ordbog over det Danske Sprog, Supplement, bind 2, 1994, oplyser at blindpassager er det samme som ‘blind passager’, og at ordet er “mindre brugt”. Ordbogens ældste citat er fra 1921. I Socialdemokraten fra den 20. januar det år kan man således læse om “11 Blind-Passagerer, der blev opdaget”. Året efter har forfatteren Otto Rung (1874-1945) brugt ordet i sin roman Da Vandene sank: “Denne herreløse, lille Hund var den sidste Blind-Passager her ombord”. Ordet blindpassager kan naturligvis godt være ældre i dansk, men det har det ikke været muligt at finde belæg for. I dag anvendes det fortrinsvis i mere teknisk og juridisk sprog om blinde passagerer på skibe og til søs, jf. fx Vejledning vedrørende behandling af blindpassagerer om bord på danske skibe og Teknisk forskrift om blindpassagerer i skibe.

Tillægsordet blind bruges normalt i betydningen ‘som ikke kan se fordi synssansen mangler’ (jf. Nudansk Ordbog). Fra gammel tid har ordet dog også kunnet bruges i betydningen ‘som ikke kan ses; skjult’ (jf. Ordbog over det Det Danske Sprog, bind 2, 1920). Det er denne betydning af blind som vi stadig har i ordforbindelsen blind passager og i sammensætningen blindpassager.