
ord på -grafi (NfS)
- af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet,
2005/4, 01.12.2005.
Spørgsmål:
Hvordan kan det være at det kun er nogle af de ord der ender på –grafi, der er fælleskønsord når de anvendes om teknikker og lignende, og intetkønsord når de anvendes om resultatet af at man bruger teknikken? Fx bruger man mammografien om teknikken og mammografiet om billedet, men man kalder ikke et angiografisk billede et angiografi.
Svar:
Retskrivningsordbogen (3. udgave, 4. oplag, 2005) indeholder i alt 65 opslagsord der ender på –grafi, i hovedsagen ord der betegner teknikker og videnskaber der resulterer i afbildninger eller beskrivelser, og som i mange tilfælde også bruges om de afbildninger eller beskrivelser der er resultat. I seks tilfælde (fotografi, litografi, mammografi, serigrafi, xylografi, zinkografi) – dvs. 12 opslagsord, fordi de to varianter opføres separat i disse tilfælde – bruges forskellen mellem fælleskøn og intetkøn til at signalere forskellen mellem proces og resultat, fx sådan at mammografien er den teknik der anvendes, og mammografiet er det billede der kommer ud af at anvende teknikken. De øvrige er alle fælleskønsord. I syv tilfælde ((elektro)encefalografi, holografi, (elektro)kardiografi, kryptografi, telegrafi) bruges ordet på –grafi kun om teknikken, mens resultatet betegnes med et ord der ender på –gram: encefalogram, kardiogram. Ifølge Gyldendals Dansk Fremmedordbog, 2. udgave, 2. oplag, 2002, hører angiografi (‘røntgenfotografering af blodkar’) og angiogram (‘røntgenbillede af blodkar’) til denne gruppe. I mange af de øvrige tilfælde anvendes fælleskønsordet på –grafi både om proces og resultat, fx betegner bibliografi både videnskaben om klassifikation og beskrivelse af bøger og den litteraturliste der kan være resultatet af bibliografisk virksomhed. I en del andre tilfælde anvendes ordet stort set kun om processen. Til en række af ordene på –gram er der ikke noget tilsvarende på –grafi selv om ordet betegner resultatet af en proces. Det gælder fx ord som diagram og histogram; her er tegneprocessen åbenbart ikke en –grafi.
Leksikoner, fremmedordbøger og faglige ordbøger indeholder langt flere ord af denne slags end Retskrivningsordbogen fordi de er mere udbredte i fagsprogene end i almensproget, som jo er Retskrivningsordbogens primære område. Det kan altså vise sig at der er flere samsvarigheder mellem ord på –grafi og –gram end dem der findes i Retskrivningsordbogen, og det kan ikke udelukkes at skiftet mellem fælleskøn og intetkøn i faglige sammenhænge findes i flere tilfælde end dem der fremgår af Retskrivningsordbogen.
Uddybning:
Det er ikke usædvanligt at substantiver (navneord) der betegner processer, også bruges om processens resultat: installation, design, tegning. Mange af disse substantiver er afledt af verber (udsagnsord), og det er ikke sært, for verberne er den ordklasse der typisk bruges til at betegne processer, mens substantiverne typisk betegner genstande. Det betyder at når vi har et sådant afledt substantiv der bruges om en proces, så ligger det ofte lige for også at bruge det om genstande der er involveret i processen, fx om dens resultat. Hvis det viser sig at være upraktisk, kan vi så bruge forskellige midler til at opløse tvetydigheden.
I tilfældene med –grafi bruges der i nogle tilfælde en anden afledningsendelse, –gram, om processens resultat, ligesom –graf kan bruges om agenten, den der udfører processen (fotograf), eller om instrumentet, det apparat der bruges til at udføre processen (telegraf) – og i særlige tilfælde i øvrigt også om resultatet: autograf. I andre tilfælde har vi omtolket en grammatisk skelnen, nemlig mellem fælleskøn og intetkøn, sådan at den i disse særlige tilfælde kan bruges til at skelne mellem proces og resultat, selv om dens sproghistoriske grundlag er et helt andet. Og i atter andre tilfælde lever vi med at ordet er flertydigt når man betragter det i isolation. Det er heldigvis sjældent tilfældet når det bruges i praksis, for der vil det som regel fremgå af sammenhængen om der er tale om proces eller resultat.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.04.2015.