Svar:

I Ordbog over det Danske Sprog (herefter forkortet ODS), bd. 2, 1920, er ordet biograf som afkortning af biografteater med henvisning til Hagerups Illustreret Konversationsleksikon I-IX (1907-13), bd. I, betegnet som “nydannelse”og “daglig”. Oplysningen er forsynet med et citat af Johs. Dam: “Bøger ej kendes – ej heller Skribenter, I Biografen sin Viden man henter (Artifex: Himmelfarten 1918)”

I Ordbog over det Danske Sprog, Supplement, bd. 2, 1994, bringes et citat fra U. Gad: “Filmen”, 1919, og så føjes der til: “I øvrigt fortælles det, at Ole Olsen personlig er Skaber af Ordet “Biograf” (Olaf Fønss, gengivet i samleværket “Danmark i Fest og Glæde” VI, s. 246). Den Ole Olsen det drejer sig om, er grundlæggeren af Nordisk Films Kompagni. Han “åbnede i april 1905 “Biografteatret” i Vimmelskaftet 47, en af Københavns første biografer” (Biografisk Leksikon, bd. 11, 1982, s. 44, sp. 1). Der er i hvert fald ikke langt fra biografteater til afkortningen biograf. Ordet biograf i den nye betydning er således blevet almindeligt i dansk i de første årtier af 1900-tallet.(Den almindelige og overleverede betydning af biograf var ‘forfatter af en biografi‘, en levnedsskildring).

Uddybning:

En tid lang blev ordene: kino og biograf brugt jævnsides. ODS, bd. 10, 1928, har således citater med ordet kino fra 1927 (Berlingske Tidende). Biografen i Vimmelskaftet hed som sagt “Biografteatret”, men Nordisk Films egen biograf, det senere “Bristol”, der lå i den del af Strøget som hedder Frederiksberggade, hed “Kinografen”. Det oplyses i ODS at vi har ordet Kino fra tysk, og der henvises til “Kinematograf”. Herom oplyses det at det drejer sig om “et apparat til optagelse og fremføring af levende billeder” “opfundet af brødrene Lumière 1895”, og Meyers Fremmedordbog, 8. udg., 1924, har som opslagsord både Biograph-Theater med betydningsangivelsen ‘Film’ og Kino-Theater og Kinoptikon, det sidste med betegnelsen “græsk” og forklaringen ‘et Sted med Fremvisning af “levende” (kinografiske) Billeder’.

Svenska Akademins ordbok (herefter forkortet SAOB) regner i modsætning til ODS biograf i betydningen ‘forfatter af en biografi’ og det nydannede biograf for to forskellige ord, hvad der forekommer rimeligt skønt de er dannet af samme græske rod, bio- med betydningen ‘levende’, og –graf, der er af græsk oprindelse, om forskellige slags apparater der fremstiller eller gengiver skrift, eller i videre anvendelse afbilder, skildrer eller gengiver noget (SAOB, bd. 10, 1929), beslægtet med skrive.

Om oprindelsen til nydannelsen biograf skriver den svenske ordbog at det drejer sig om et apparat beregnet til at tage seriefotografier opfundet af franskmanden G. Demeny 1893. Senere brugt om lignende apparater i almindelighed. Som betydning 2 angives det at ordet bruges elliptisk (dvs. som afkortning) for biografteater. De ældste eksempler på denne sprogbrug stammer fra 1903 og 1904: “Den så populära biografen (Svenska Dagbladet)” og “Biograf för stadens skolor (do.)”

Måske er den danske sprogbrug en svecisme. I alle tilfælde havde Ole Olsen inden han grundlagde Nordisk Films Kompagni i København, været i Sverige, hvor han havde grundlagt et “Tivoli” i udkanten af Malmø. Her viste han i 1899 for første gang “levende billeder”, dvs. film. 1902 vendte han tilbage til København som en hovedrig mand.

Senere hen er dansk og svensk gået hver sin vej med hensyn til yderligere afkortning af ordet biograf. I Danmark går vi i biffen, mens svenskerne går på bio. I dansk bruger vi dog bio om selve lokalet, fx skolebio og drive-in-bio, og i navne på biografer, således Amager Bio eller Park Bio.