Svar:

I vores klassiske ordbogsværk, Ordbog over det Danske Sprog, står der som betydning 1) af ordet artist ‘udøvende dyrker af kunst; kunstner; nu især om kunstnere og forfattere, der udmærker sig ved en kunstnerisk udarbejdet form’ (bd. 1, 1919). Også Nudansk Ordbog, 15. udg., 1993, har betydningen ‘kunstner, især om kunstner, der lægger vægt på formen’ som betydning 1), her illustreret med et moderne eksempel, nemlig forfatteren er en forfinet artist. Denne betydning anføres også i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, her dog ikke som den første betydning. Gyldendals Fremmedordbog, 11. udg., 1993, har ‘kunstner; kunstner der særlig dyrker kunstens formelle sider’ som den først anførte betydning.

Denne betydningsangivelse bekræftes af Sprognævnets store samling citater fra aviser, tidsskrifter og faglitteratur. Vi anfører et par eksempler:

“Det er som Artist, Oehlenschläger revolutionerer den danske Digtning. (F.J. Billeskov Jansen: Danmarks Digtekunst III, 1958, s. 40).”

“Hvis man vil lave udsendelser som gør kristendommen til blodig virkelighed .. må man også indkalde de skarpeste hjerner og stærkeste artister som hjælpere – Lindhardt, Bukdahl, Løgstrup, Viggo Clausen, Villy Sørensen. (Leif Blædel i Information 19.2.1970).”

Betydningen ‘person der optræder på varieteer, cirkus o.l. steder’ har Ordbog over det Danske Sprog, bd. 1, 1919, som betydning 2), belagt med et citat fra Johannes V. Jensen:

“(han havde) besluttet sig til at blive Artist. Han vilde være Akrobat (Johannes V. Jensen: Einar Elkær, 1898). ”

Såvel Nudansk Ordbog, 15. udg., 1993, som Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1996, og Gyldendals Fremmedordbog, 11. udg., 1993, har også betydningen ‘cirkusartist’. Politikens Store Nye Nudansk Ordbog har endda denne betydning som den første, og Nudansk Ordbog pointerer at det er i betydningen ‘cirkusartist, akrobat’ at ordet i det 18. århundrede er lånt fra fransk artiste. Dette ord er en afledning af latin ars, pluralis artes ‘kunst’, pluralis ‘kunster’.

Imidlertid er der i de senere år dukket en ny brug af ordet artist op, som ikke fremgår af de gængse ordbøger. Denne brug har klart affinitet til betydningen ‘kunstner der særlig dyrker kunstens formelle sider’, da det drejer sig om kunstnere der kendetegnes ved brug af en speciel form, nemlig musikere, specielt rockmusikere. Det fremgår af vores citater at nogle brugere, formentlig de første, nemlig musikanmelderne, er sig bevidst at de her anvender ordet i en ikke gængs brug:

“Og – ifølge ham selv – har han end ikke kontrakter med sine »artister«, som de kaldes i branchejargon’en, og som blandt andre tæller Troels Trier, Poul Dissing, Benny Holst, Arne Würgler, Erik Grip og Povl Kjøller. (Lasse Ellegaard i Weekendavisen 15.6.1979).”

“Det var udelukkende af hensyn til vores musikere, eller artister, som de med et fint engelsk ord hedder på branchesprog. (Peder Bundgaard i MM, juli/aug. 1985). ”

“de kunstnere som i rocksammenhæng kaldes artister. (Ekstrabladet 15.7.1987).”

De sidste eksempler fremhæver oven i købet at den nye brug stammer fra engelsk, og at det specielt er rockmusikere der benævnes således. Det er den betydning the Concise Oxford Dictionary, 9. udg., 1996, ved hjælp af synonymet an artiste anfører som betydning 3, altså det fra fransk indlånte ord som igen forklares som ‘a professionel performer, especially a singer or a dancer’ og andetsteds som ‘professionel entertainer’. I samme forbindelse bør det nævnes at Dansk Artistforbund er navnet på den sammenslutning hvis medlemsskare blandt andet omfatter sangere, cirkusartister og fotomodeller.

Ordet artist kan med andre ord i høj grad bruges om musikere og sangere.