
håneret (NfS)
- af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet,
2006/1, 01.03.2006.
Spørgsmål:
Findes ordet håneret i dansk, og hvad betyder det?
Svar:
Ja, ordet håneret findes i dansk. Så vidt vi kan se, er det dog endnu ikke med i nogen ordbøger, men det betyder altså ikke at det er forkert eller uanvendeligt eller ikke eksisterer. Tværtimod vil man ofte kunne støde på det i avisernes reportager fra fodboldkampe og andre sportsbegivenheder:
“Inter kan i den kommende tid glæde sig over at have håneretten i Milano. I aftes vandt Inter det prestigetunge lokalderby mod bysbørnene AC Milan, der på San Siro blev besejret med 3-2 i en dramatisk og tæt kamp ((Ekstra Bladet 12.12.2005)).”
Det ældste skriftsproglige eksempel vi kender på ordet håneret, er fra 1996:
“Det er ikke bare tre point, der står på spil. Det handler mindst lige så meget om hvem, der har ‘håneretten’ på sin side, når tilhængerne – let genkendelige i blå/hvide og blå/gule farver støder på hinanden frem til næste opgør ((Ritzaus Bureau 22.3.1996)).”
I talesproget er ordet sandsynligvis (noget) ældre.
Ordet håneret er vel nærmest selvforklarende. Det betyder ‘ret til at håne (en modstander)’, og ofte optræder det i bestemt form og sammen med verbet have: “at have håneretten”. Som det fremgår af eksemplerne, bruges håneret fortrinsvis inden for sportsverdenen, men undertiden kan man dog også støde på ordet i andre sammenhænge:
“.. han startede sin scenekarriere som stand up-komiker. Og den type komik går normalt ud på, at en komiker med mikrofon og fri håneret hænger alskens mennesketyper ud ((Jyllands-Posten 30.6.2001)).”
Uddybning:
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.04.2015.