
sjutte
- af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet,
2002/2, 01.06.2002.
Spørgsmål:
Har ordet sjutte nogensinde været debatteret i Sprognævnet? Lige siden Gunnar “Nu” Hansen har dette udsagnsord været brugt om en fodbold der overfladisk rammer/glider på vådt græs; noget som er særdeles farligt for en målmand hvis det sker foran målet. Så vidt jeg ved, findes der ikke et separat udtryk for netop denne hændelse på hverken tysk, engelsk eller spansk, og det er da charmerende at vi har et ord helt for os selv. Det må med i vores ordbøger.
Svar:
Ja, sjutte er et fint ord, men ikke så hjemmegjort som det umiddelbart ser ud. Og der er ingen grund til at tro at Gunnar “Nu” Hansen skulle have fundet på det, selvom han uden tvivl har brugt det. Ordet er sjældent i skriftsproget og findes slet ikke uden for sportssammenhængen. Det findes hverken i Ordbog over det Danske Sprog, bd. 19, 1940, Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi, 2001, eller i Politikens Slangordbog, 5. udgave, 1997, og heller ikke i Berlingske Avisdata 1999 eller Den Danske Ordbogs samling af tekstprøver, som omfatter 36 millioner ord, indsamlet fra perioden efter 1950. Så man skal nok ikke regne med at det dukker op i ordbøgerne.
Uddybning:
Vi har to citater i vores samlinger, men kun i det ene har ordet den relevante betydning. Citatet understreger de målmandsproblemer som nævnes i spørgsmålet: “Rolf Christiansen […] må tage skylden for træfferen, for selv om banen var våd, og selv om Claus Skakuns langskud efter en halv time sjuttede i græsset foran ham, må et sådant skud ikke gå ind. (avis, muligvis Vestkysten, 9.6.1987)” I Dansk Sportsleksikon, Standard Forlaget, 1945, henvises der fra opslagsordet “Sjutte” (med citationstegn i selve opslagsordet; det tyder på at det regnes for slang eller jargon) til Shooter (uden citationstegn): “(Cricket) (eng. shoot: skyde), en Bold, som p. Gr. af fedtet eller vaad Bane ikke springer normalt, men skrider og skyder lavt frem. Ogsaa kaldet “sjutte” (Dansk Sportsleksikon, 1945)”
Det lille begyndelsesbogstav i sjutte i ordforklaringen tyder på at ordet ikke, som man kunne tro efter forklaringen, er et substantiv (navneord), for i 1945 skulle substantiver endnu skrives med stort, men at det, ligesom i dag, er et verbum (udsagnsord) at sjutte – den bold der opfører sig så forræderisk, ville vel snarere hedde en sjutter, men det ord har vi ingen belæg for. Det store begyndelsesbogstav i opslagsordet Sjutte betyder derimod ingenting, for alle opslagsord begynder med stort.
Der er altså tale om et engelsk låneord, oprindelig et cricketudtryk. Det ser hjemmegjort ud fordi det er blevet fuldstændig fordansket: det har ikke bare, som det er almindeligt, mistet den engelske bøjning, men er også blevet helt tilpasset dansk udtale og skrivemåde. Sådan kunne det også gå med mange af de engelske lån der grasserer og stikker i øjnene for tiden.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 28.04.2015.