Svar:

Siden vi offentliggjorde vores svar om brugen af ordet interessent i septembernummeret af Nyt fra Sprognævnet, har vi modtaget en række henvendelser fra folk tilhørende forskellige fagområder, især samfundsfaglige. Fælles for disse henvendelser har det været at de gør opmærksom på at ordet interessent på deres område bruges i betydningen ‘en der har interesse i noget’. Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 1999, anfører under opslagsordet interesse at pluralisformen interesser kan bruges om ‘et forhold der indebærer økonomiske fordele og ulemper’ og nævner eksempler som firmaets interesser i udlandet og afvikle sine interesser. Det er nok den betydning den nyere brug af interessent relaterer sig til, for det er ikke det samme at have interesse(r) i noget og være interesseret i noget, og det var jo i den sidste betydning ordet interessent var anvendt i vores citat fra Odsherredskysten. (NfS 1999/3, s. 15).

Vi er læserne taknemmelige for de oplysninger de har givet os, og vi vil her videregive et par af de citater vi har modtaget:

En læser oplyser at ordet i litteratur om virksomheder har været benyttet siden i hvert fald 1977 som det danske modstykke til det engelske stakeholder. Han bringer bl.a. følgende citat: “Virksomheden kan opfattes som en koalition af , eller et system af interessenter. Hver for sig bidrager de med specielle ydelser, der røres sammen i den store gryde, transformationsmekanismen, og bliver til modydelser, differentierede belønninger til interessenterne. Typisk medarbejdere, kunder, leverandører, ejere, kollegavirksomheder og politiske magthavere. (Johnsen: Ledelse af ledelsesprocessen, 1991)”

En anden læser, der er ansat på en amtscentral, bemærker at det er almindelig sprogbrug at tale om et givet gymnasiums eller en bestemt amtscentrals interessenter. Læseren føjer til at ordet helt generelt bruges til at beskrive den interaktion/de relationer der består mellem et socialt system og dettes omgivelser. Sprogbrugen belægges med et citat fra en svensk lærebog: “Interessenter i företaget är de individer eller grupper som .. kommer i beröring med företaget. Leverantörer, kunder, anställda, ägare och företagsledning (Anders Linde mfl.: Strategisk planering, Stockholm, 1972)”

Læserne gør opmærksom på at ordet i denne betydning også forekommer i dagspressen, specielt nævnes avisen Børsen. Og hermed skulle det have vundet indpas i almensproget. Men det har som sagt ikke fundet vej til ordbøgerne.