Svar:

Det er rigtigt at når man tænker over ordsproget, kan man fristes til at sige: “Ja, hvorfor egentlig ikke bare springe over hvor gærdet er lavest?”. Ordsproget har betydningen ‘anstrenge sig mindst muligt for at opnå noget; vælge den nemmeste løsning’, fx Der er ingen steder, man kan gøre karriere .. hvis man springer over, hvor gærdet er lavest, Jyllands-Posten 1988 (Den Danske Ordbog, bd. 2, 2004).

Betydningsforklaringen siger ikke direkte hvorfor man skal lade være med det. Men det der ligger i eksemplet fra Den Danske Ordbog, og som sikkert også er det der i vore dage får folkeviddet til at fraråde det, er at ved at springe over hvor gærdet er lavest, slipper man uden om de lærerige erfaringer som den besværlige vej kunne give.

Uddybning:

Ordsproget er meget gammelt. I Peder Låles ordsprogssamling fra ca. 1340’erne (trykt første gang i 1506) har det formen: Man går gerne over gærdet der som (hvor) han er lavest (Ordsprog i Danmark, 1969, af Iver Kjær og Bengt Holbek). Allerede i 1515 udgiver Christiern Pedersen Låles ordsprogssamling med kommentarer (som for en stor del stammer fra hans lærer ved Roskilde skole, jf. Ordsprog i Danmark, s. 79). Kommentaren til dette ordsprog viser samme betydning som den man finder i de litterære eksempler i Ordbog over det danske Sprog.

I Ordbog over det danske Sprog finder man: alle vil over gærdet, hvor det er lavest og man skal over [..], hvor gærdet er lavest. Forklaringen er ‘man benytter sig af den el. det, der er svagest, som er mindst i stand til at gøre modstand el. hævde sig; også: man vil gerne slippe så nemt som muligt til noget (over noget besværligt olgn.)’ (fra E. Mau “Dansk Ordsprogs-Skat. I-II.” 1879. ODS, bd. 7, 1925). Den første betydning er formodentlig den oprindelige og den der illustreres med litterære eksempler. Det første eksempel er fra Knud Lyhne Rahbeks “Den Danske Tilskuer” fra 1791: uædelmodige Skabninger, der helst overfalde de værgeløse, og der (som et almindeligt Ordsprog siger) sætte over, hvor Giærdet er lavest. Et andet eksempel er: (jeg) har været udsat for Spot og Drillerier af dem, som havde Lyst til at træde paa det Gjerde, som de ansaae for at være lavest (Carsten Hauch: “Minder fra min Barndom og min Ungdom“, 1867). Og endvidere: Hun havde selv sit at slaas med, let var det ikke altid at være det Sted hvor Gærdet var lavest (Martin Andersen Nexø: “Ditte Menneskebarn, III“, 1917-21).

Som man kan se, har ordsproget haft flere forskellige former. Betydningen er i alle tilfælde at det ikke er i orden at træde over hvor gærdet er lavest. Man træder nemlig derved (billedligt talt) på de svage.

Ordsprogets nuværende betydning nævner ODS som nummer to, nemlig ‘man vil gerne slippe så nemt som muligt til noget’. For at undersøge hvornår denne betydning er blevet den primære, og hvornår ordsprogets form har skiftet til den moderne udgave, har vi kigget i diverse ordbøger fra 1900-tallet.

I forskellige udgaver af Nudansk Ordbog har der gennem tiden været tre forskellige udgaver af ordsproget og en betydningsforklaring som nummer to i ODS. Fra 1. udgave (1953) til og med 3. udgave (1962) hed det alle vil over hvor gærdet er lavest (omtrent som hos Låle), og det blev forklaret som ‘komme så let om ved vanskelighederne som muligt’. Fra 4. udgave (1964) til og med 15. udgave (1992) hed det gå, sætte over hvor gærdet er lavest, og betydningsforklaringen var den samme. Fra 1. udgave af Politikens store nye Nudansk Ordbog (1996) hedder ordsproget springe over hvor gærdet er lavest, og betydningsforklaringen er ‘slippe så nemt som muligt om ved noget’.

Man kan dog ikke af dette konkludere noget sikkert om sammenhængen mellem ordsprogets nye form med ordet springe og dets betydning; dog virker det sandsynligt at hvis ordsproget har formen med springe, har det aldrig den gamle betydning om at træde på de svage. Det tager som regel tid før sproglige ændringer slår igennem i ordbøgerne, og andre ordbøger har da også formen med springe meget tidligere end 1996. For eksempel har Vinterberg & Bodelsens Dansk-engelsk (Gyldendal), 1. udgave fra 1954 ordsproget i formen: gaa over hvor gærdet er lavest med oversættelsen: ‘follow the line of least resistance’ (svarende til ordsprogets moderne betydning). I 2. udgave fra 1966 finder vi springe over hvor gærdet er lavest (samme oversættelse). Også i Alfred Bolbergs Dansk-engelsk (Berlingske Ordbøger) 4. udgave fra 1963 har ordsproget denne form med springe. Og i J.J. Sieglers Dansk-tysk (Berlingske Ordbøger) fra 1937 har ordsproget formen springe over hvor gærdet er lavest. Disse eksempler på hvad man kan finde i forskellige ordbøger, viser at ordsproget allerede i 1937 hos en gruppe sprogbrugere af en vis størrelse, har haft formen med springe. Det har ikke været muligt at finde ordsproget i formen med springe i ordbøger fra før 1937.