book

elske

Nyt fra Sprognævnet, 2006/3, 01.09.2006.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Er det korrekt at sige at man elsker genstande, eller kan man kun elske levende væsner?

UdråbstegnSvar:

Langt de fleste ordbøger beskriver sprog frem for at vurdere det. Det er således ikke almindeligt at der direkte tages stilling til hvorvidt brugen af bestemte ord i bestemte sammenhænge er korrekt eller ej (dog gøres der i Den Danske Ordbog fx opmærksom på at visse ordbetydninger anses for ukorrekte af nogle sprogbrugere).

Ifølge Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004) er det almindeligt udbredt at sige at man elsker (dvs. ‘holde(r) meget af, sætte(r) stor pris på’) genstande og fænomener, fx musik. Det samme gælder ifølge Nudansk Ordbog (3. udg., 2005) hvor det anføres at man kan elske (dvs. ‘sætte stor pris på’) fx sejlbåde og god mad.

Uddybning:

Brugen af elske, hvor den elskede genstand er en ting eller et fænomen, har eksisteret længe på dansk. Fx har Matthias Moth i sin håndskrevne ordbog, der blev udarbejdet mellem 1680 og 1719, eksemplet ”elske sit hår, sit skæg”. Elske betyder ganske vist ikke ’at holde af’ eller ’sætte stor pris på’ i denne sammenhæng. Det betyder derimod ’pleje’ eller ’dyrke’. Men det var altså ikke Moth fremmed at knytte at elske til genstande da han skrev sin ordbog for godt 300 år siden, og eftersom han ikke har tilføjet nogen kommentarer til denne brug af ordet, har han tilsyneladende fundet den helt upåfaldende. Hvis man kigger i ordbøger over dansk, er der imidlertid to værker hvor den pågældende brug af elske på forskellig vis behandles som påfaldende.

Det drejer sig for det første om Christian Molbechs Dansk Ordbog fra 1859. Under betydningsangivelsen ”holde af, have Lyst, Tilbøjelighed til” nævner Molbech at man kan elske ”Ensomhed” eller ”Dands”. Han nøjes dog ikke med at omtale brugen, han tilføjer også at ”i en del sådanne Tilfælde bruges dog hellere: at være Elsker af”. Hvilke tilfælde det mere præcist drejer sig om, gør Molbech ikke nærmere rede for. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid at han tilsyneladende mente at brugen af elske i forbindelse med ting eller fænomener kunne være mindre heldig.

For det andet drejer det sig om Ordbog over det danske Sprog. I bd. 4 (1922) omtales brugen af elske i forbindelse med ting, hvor elske betyder at ’anse noget for i særlig grad smukt, godt, attråværdigt osv.; føle stærk glæde ved, sætte stor pris på’. Denne brug af elske forekom dog ifølge ordbogen især i litteratur og “damesprog”. Ordbogen indeholder udelukkende litterære belæg for den pågældende brug af ordet. Citaterne tyder dog ikke på at brugen af elske, hvor den elskede genstand er en ting eller et fænomen, har været reserveret en bestemt højlitterær stil. Der henvises således bl.a. til Karl Larsen der skrev bøger ”der tager både borgerskab og lavere sociale lag på kornet … sprogligt med brug af slang” (Den Store Danske Encyklopædi, bd. 11, 1998). Holbergordbogen (1982, bd. 2) viser desuden at også Holberg, der ligeledes skrev i et mundret talesprog, brugte at elske i forbindelse med ting, fx i Peder Paars-citatet ”[h]and elsker gierne sødt, Rosiner, Mandler, Sucker”.

I supplementet til Ordbog over det danske Sprog (bd. 3, 1997) udvides og modificeres oplysningerne om den pågældende brug af at elske. For det første belægges forekomsten i “damesprog” med et citat fra et nummer af Hjemmet fra 1927, nemlig “[b]ørnene elsker et Stykke Skolemad med Betkes Oblater”. Det er naturligvis ikke sikkert at citatet er skrevet af en kvinde, men det illustrerer i hvert fald Ordbog over det danske Sprogs forestillinger om “damesprog” i det omfang Hjemmet må formodes at være henvendt til kvinder. For det andet tilføjes det at den pågældende brug af elske er blevet mere udbredt i løbet af det 20. århundrede hvilket er i overensstemmelse med nyere ordbøger over dansk hvor brugen, som tidligere nævnt, behandles som fuldstændigt upåfaldende.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.01.2015 af Ida Elisabeth Mørch.