Svar:

Nej, den korrekte stavemåde er ommer, altså med to m‘er og uden apostrof.

Uddybning:

For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt konsonant efter en kort vokal (læsse, hallen, ølbassen) og enkelt konsonant efter en lang vokal (læse, halen, flybasen). Denne regel gælder når vokalen foran konsonanten er trykstærk, samt i sammensatte ord og i visse afledninger, jf. § 8.1. i Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001). I ommer er vokalen kort (ordet rimer på kommer), og derfor skal der skrives to m‘er. En skrivemåde med ét m (omer) ville svare til en udtale med langt o, og ordet ville altså rime på fx gnomer eller atomer.

Apostrof kan kun i visse tilfælde bruges til at markere grænsen mellem et ords stamme og en endelse, fx foran endelser til forkortelser der skrives uden forkortelsespunktum (USA’s præsident, pc’en), foran endelser til taltegn (1970’erne, 90’er-ikon) og foran endelser til visse fremmedord (yankee’en), jf. § 6 i Retskrivningsordbogen.

Men ommer er dannet af om, som jo hverken er en forkortelse, et taltegn eller et fremmedord, men derimod et adverbium (biord). Det er ikke så tit man danner ord ved at hæfte en afledningsendelse på et biord, men der findes dog andre eksempler. Man kan fx nævne forbier, som er afledt af adverbiet forbi, og som heller ikke skrives med apostrof.

Skrivemåden om’er kan kun forsvares hvis om er brugt som citatord (jf. § 6.2 i Retskrivningsordbogen), fx det er helt korrekt at have to om’er i sætningen “der er stadig tvivl om om udvisningen var rimelig”.

Så vidt vi kan se, er ordet ommer ikke med i nogen ordbøger, men det er ganske udbredt i betydningen ‘noget der ikke er godt nok’, ‘noget der skal laves om’. Ordet har formodentlig sin oprindelse i sportsverdenen. Her kan ommer have betydningen ‘noget (fx et spark eller et slag) der skal eller kan tages om’.