book

Internet el. internet

Nyt fra Sprognævnet, 2001/1, 01.03.2001.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg har tidligere spurgt jer om det hedder Internet eller internet. Dengang svarede I at Internet opfattes som et egennavn og derfor skrives med stort begyndelsesbogstav. Nu ser jeg på jeres websted (under OSS) at I skriver internetadgang (med lille begyndelsesbogstav). Samtidig hævder en af mine kolleger at hun har stillet jer samme spørgsmål og har fået at vide at internet skrives med lille begyndelsesbogstav. Hvad er korrekt?

UdråbstegnSvar:

Dansk Sprognævn har tidligere betragtet ordet internet (og internettet) som et egennavn og har derfor i en periode anbefalet at ordet blev skrevet med stort begyndelsesbogstav (jf. Nyt fra Sprognævnet 1998/3, side 13). Imidlertid har vi konstateret at der ikke længere er grundlag for at fastholde denne anbefaling, og det udvalg under Dansk Sprognævn der redigerer og forbereder den kommende udgave af Retskrivningsordbogen, har derfor besluttet at vi i fremtiden anbefaler at man skriver internet med lille begyndelsesbogstav. Sammensætninger med ordet og afkortninger skal også skrives med lille begyndelsesbogstav, fx internetforbindelse, net og netforbindelse. Det vil også være denne form der kommer med i den næste udgave af Retskrivningsordbogen, som efter planen vil udkomme i 2001.

Uddybning:

Da fænomenet internet var nyt og mindre udbredt, var der en almen tendens til at opfatte udtrykket som et navn. Som det ofte går, er fænomenet imidlertid nu så udbredt at udtrykkets karakter af navn er “nedslidt”, og ordet bruges i almindelighed rent beskrivende, jf. vi kommunikerer via telefon over for vi kommunikerer via internet.

I vores citatsamling har vi noteret: “Vi sendte spørgsmålet ud på internettet, og seks timer senere var der svar fra en professor i Indiana, (Politiken 23.2.1995)” Dette citat demonstrerer at ordet bruges rent beskrivende, svarende til fx Vi sendte brevet til pressen, og der rejste sig en læserstorm. I disse eksempler er problemet måske at mens pressen her er et abstrakt begreb, er internet på samme tid abstrakt og konkret.

Der vil for de fleste sprogbrugere nu være klar forskel på udtrykkene fx Carlsbergmedarbejder og internetmedarbejder. Udtrykket internetmedarbejder er rent beskrivende for en ‘medarbejder der beskæftiger sig med internet’, på samme måde som fx regnskabsmedarbejder, mens udtrykket Carlsbergmedarbejder, der også kan skrives carlsbergmedarbejder (jf. RO 1996 § 12.10.b), betegner en medarbejder i firmaet Carlsberg.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2014.