Svar:

Hvad angår betegnelsen for den handling at sætte urnen ned i jorden, så er det ikke på samme måde en officiel handling som selve bisættelsen. Vi har ganske vist i et lokalblad fra 1987 fundet betegnelsen askenedsættelse (Vanløse Folkeblad, 7.7.1987). Men vi har fra samme år hørt betegnelsen urnenedsættelse brugt om samme handling. Og det er vores indtryk at denne sprogbrug er den almindelige.

Uddybning:

Hvis liget ikke brændes, kremeres, som det teknisk hedder, begraves det i indviet jord (altså på kirkegården). Jordpåkastelsen må betragtes som et led i begravelsen. Hvis der er tale om ligbrænding, foregår jordpåkastelsen i kirken, hvor ordene af jord er du kommen, til jord skal du blive, og af jord skal du igen opstå, udtales. Hvis afdøde skal begraves, finder jordpåkastelsen i reglen sted ude ved graven umiddelbart efter højtideligheden i kirken. Muligvis kan der afviges fra denne konvention hvis afdøde skal ligge begravet på en fjerntliggende kirkegård, fx i et familiegravsted. Men ritualet hedder altså jordpåkastelse uanset om der efterfølgende foretages ligbrænding, eller afdøde begraves, jordfæstes, som det med et lidt gammeldags udtryk hedder.

Ordene begravelse og bisættelse bruges lidt forskelligt i hvad man kunne kalde teknisk sprog, og almensproget. Når folk i almindelighed taler om en begravelse, mener de gerne både højtideligheden i kirken og den efterfølgende jordpåkastelse ude på kirkegården, hvis en sådan finder sted. I den mere tekniske sprogbrug, som fx anvendes af kordegne og andet kirkeligt personale, bruges ordet bisættelse om den højtidelighed der finder sted før en begravelse eller ligbrænding (jf. NDO), og i forbindelse med en ligbrænding kan man i denne sprogbrug kun anvende betegnelsen bisættelse. Præsten forretter bisættelsen.

En dødsannonce udarbejdes af de pårørende, ofte i samarbejde med det kirkelige personale, som kan få indflydelse på sprogbrugen. Dødsannoncen kan indeholde meddelelsen Bisættelsen finder sted i stilhed. Deri kan ligge at der er tale om en påfølgende ligbrænding. En annoncering af typen Begravelsen foregår i stilhed kan indebære at afdøde skal begraves, ikke brændes, men det kan også være at ordet begravelse blot er brugt i sin brede almensproglige betydning.