Svar:

Ja, i hvert fald hvis man skal følge den officielle retskrivning. Af Retskrivningsordbogen (3. udg., 2001) fremgår det således at gladelig er et adverbium (biord), og at det altid har samme form. Det er der ikke noget nyt i. Sådan er ordet blevet beskrevet lige siden den første officielle retskrivningsordbog udkom i 1872. Spørgsmålet er dog om der er grundlag for at fastholde at gladelig er ubøjeligt. I den faktiske sprogbrug kan man i hvert fald ofte støde på formen med t. En søgning i avisdatabasen InfoMedia i avisartikler fra årene 2004, 2005 og 2006 gav således 1280 eksempler på den ukorrekte form med t, mens der var 735 eksempler på gladelig. Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004) skriver tilsvarende at gladeligt er en ”uofficiel, men meget almindelig form”.

Uddybning:

Formen med t er dog ikke af ny dato. I Ordbog over det danske Sprog, bd. 6, 1924, gives der flere eksempler på brugen, fx naar “Verden vil Krig, velsigner Præsterne gladeligt selve Mordvaabnet ((Henrik Pontoppidan: Lille Rødhætte, 1900))” og “Hvidbjørn kunde ikke svømme. Han saa at alle Dyr gladeligt travede videre i Vandet, men det laa ikke for hans Gangart ((Johannes V. Jensen: Bræen, 1908))” . Ordbogen giver også eksempler på gladelig brugt som adjektiv (tillægsord), men tilføjer at denne brug er sjælden.

I Retskrivningsordbogen er princippet at adverbialer dannet af adjektiver (fx smukt i hun synger smukt og højt i du må ikke råbe så højt) skal søges under de pågældende adjektiver (fx smuk og høj). Rene adverbier, dvs. ord der kun kan bruges som adverbier, er derimod opført som selvstændige opslagsord med ordklasseangivelsen adv. (adverbium). Rene adverbier er som hovedregel ubøjelige, men ved enkelte af dem er der dog valgfrihed mellem en form med –t og en form uden –t, fx morderlig(t) og sødelig(t). Man kunne måske tilsvarende overveje at indføre gladeligt som sideform til gladelig i en kommende udgave af Retskrivningsordbogen.