
kilomet
- af Ole Ravnholt, Nyt fra Sprognævnet,
2000/1, 01.03.2000.
Spørgsmål:
Er det rigtigt at bruge kilomet som entalsform til kilometer? Hvis der er nok mennesker der siger kilomet, så ville det vel på et tidspunkt også komme til at hedde sådan. Hvor meget skal der til inden et ord ændres?
Svar:
Nej, entalsformen kilomet af kilometer er ikke korrekt – og det er kammerjunk af kammerjunker heller ikke. Men den er dannet ved en proces som er meget udbredt både i børns sproglige udvikling og i sprogenes historie. Det er almindeligt i dansk at singularis- og pluralisformerne (entals- og flertalsformerne) af navneord er forskellige, men der er mange undtagelser: kilometer er kun ét eksempel, får, fisk og mange andre er også identiske i singularis og pluralis. Men den sidste stavelse i kilometer falder jo udtryksmæssigt sammen med den ene af de almindelige pluralisendelser i dansk, -er, og ordet optræder næsten altid i pluralis, så derfor er det ret oplagt at danne kilomet som singularisform til kilometer, i analogi med fx komet – kometer, og der er mange børn der gør det. En del af dem bliver voksne uden at ændre deres sprog på dette punkt, og derfor kan formen kilomet måske brede sig.
Uddybning:
Tilsvarende analogidannelser (paralleliseringer) har faktisk vundet hævd i løbet af sprogets udvikling. Fx er præteritumsformen (datidsformen) af grave først blevet til gravede inden for de seneste par hundrede år, tidligere hed det grov, og ordet propel er dannet på samme måde som kilomet. Det er oprindeligt lånt fra engelsk hvor det hedder propeller, dannet ved afledning af verbet (udsagnsordet) propel, der betyder ‘fremdrive’. Ændringer af sproget foregår hele tiden, og de begynder tit som afvigende, påfaldende eller ligefrem forkert sprogbrug hos de yngre generationer.
Der findes en bekendtgørelse om Sprognævnets arbejde, som man kan læse på vores hjemmeside: www.dsn.dk. Ifølge den skal retskrivningen (som er det eneste område der gives officielle normer for) fastlægges efter to principper: traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Det er sprogbrugsprincippet der kan give anledning til ændringer af normen. Det går ud på at “ord og ordformer i dansk [skrives] i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”. Så hvis man kunne forestille sig at kilomet for alvor vandt indpas i den skriftlige sprogbrug hos sådanne sprogbrugere, så er det ikke helt udelukket at det engang ville kunne blive nødvendigt at optage denne form i Retskrivningsordbogen. Det forekommer ikke sandsynligt at det sker lige med det samme. Dels er formen ikke almindelig i skriftsproget, og dels indgår den jo i et større system af måleenheder, og det vil sikkert have en stærkt konserverende effekt.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 27.03.2015.