Svar:

Ordet retorisk betyder ifølge Munksgaards Fremmedordbog 1997 ‘efter talekunstens regler; veltalende’. Et retorisk spørgsmål er ifølge samme ordbog ‘spørgsmål med rent stilistisk formål, men som taleren ikke venter svar på’. Man kunne tilføje: fordi taleren i virkeligheden selv giver svaret. Det kan ske direkte som i følgende digt af Sven Clausen:”Hvad er retfærdighed? At yde enhver sit! Hvad er at yde enhver sit? At de får hvad de fortjener! Hvad fortjener de? Det som tilkommer dem! Hvad tilkommer dem? Det de har krav på! Hvad har de krav på? Retfærdighed! (osv. Sven Clausen 1954)” Svaret kan også gives mere indirekte som i et aktuelt spørgsmål: Hvem giver ikke med glæde en skærv til flygtningene i Kosovo? eller – mindre dagsaktuelt – Hvem kender ikke H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling der blev en stor og smuk svane?

Uddybning:

I den klassiske retorik eller læren om talekunst eller veltalenhed var der opstillet regler for udformningen af både mundtlige og skriftlige genrer. I lærebøgerne i retorik var der gennemgange af de stilfigurer og deres anvendelse som stod til rådighed for taleren eller den skrivende. I en højtidelig, deklamatorisk stil var det således passende at lade indgå retoriske spørgsmål som stilmiddel. Den der i en højtidelig stil benyttede dette stiltræk sammen med andre af de foreskrevne stilelementer, var i klassisk forstand veltalende, hvis han ellers gjorde det godt.

Nu til dags bruger man ofte udtrykket et retorisk spørgsmål om et spørgsmål som afsenderen ikke venter svar på, uanset på hvilken måde og med hvilket held den pågældende i øvrigt udtrykker sig – ofte med en negativ bitone, ligesom ordet retorik i moderne sprogbrug jævnlig har en tilsvarende negativ klang: dette er bare retorik, betyder noget i retning af at det er lutter sproglig tomgang uden indholdsmæssig dækning.