Svar:

Sagen drejer sig om ændret rækkefølge af leddene i flerleddede betegnelser på institutioner. I den danske tradition har den slags navne haft rækkefølgen proprium (egennavn), fx Odense, plus fællesnavn, fx sygehus, altså Odense Sygehus. Men vi har også lagt mærke til at typen med det beskrivende led først bliver mere og mere udbredt. Den er næppe oprindelig dansk. På flere af os virker den nærmest tysk, men visse konstruktioner har vi nok fra engelsk (amerikansk). I Aage Hansens bog Vort vanskelige sprog, 2. reviderede udg., 1965, står der at “Det hedder firmaet N.N. og P.P. ligesom det hedder aktieselskabet Fønix” osv. (s. 81). Men det tilføjes at enkelte firmaer siden besættelsestiden efter tysk mønster har benyttet ubestemt form: Firma N.N.

Uddybning:

Samme konstruktion, men brugt i lidt andre forbindelser, har vi i det aktuelle Operation Dagsværk om gymnasiasternes indsats for forskellige etniske grupper. Tilsvarende Operation Regelstorm, som den daværende undervisningsminister kaldte det da han indkaldte til pressemøde 14. marts 1991 i den hensigt at rydde op i “folkeskoleafdelingens 7 love, 81 bekendtgørelser og 74 cirkulærer og vejledninger” (Folkeskolen, 1991, nr. 24, s. 19). Forbilledet er klart nok Operation Ørkenstorm, hvor ørkenstorm er et oversættelseslån fra amerikansk Desert Storm om den militære operation for at tvinge Irak ud af Kuwait i 1991 (American Speech, vol. 66, no. 4, s. 387). Det fremgår af Knud Sørensen: A Dictionary of Anglicisms in Danish, 1997, at operation brugt som første led af kodenavnet for en militær eller civil kampagne er et oversættelseslån fra engelsk sprog. Knud Sørensen nævner flere eksempler, således operation svinestald om tilbuddet til landmændene om at bygge svinestalde på deres egen jord – på andelsbasis. Den engelske oprindelse bekræftes yderligere af et af de sidste skud på stammen, nemlig det engelskejede stormagasin Hennes og Mauritz’ annonce i aviser og blade for årets militante sommertøj, der som billedtekst har Operation sommermode.