Svar:

Konstruktionen nærmer sig det man plejer at kalde en sætningsknude, dvs. en konstruktion hvor man flytter et led fra den underordnede sætning (her den underordnede infinitiv at køre i) op i spidsen af den overordnede sætning.

Uddybning:

Den konstruktion der ville kunne forklare brugen af -t i den forelagte sætning, er: det er sjovt at køre i bilen. I denne er subjektet (grundleddet) at køre i bilen. Dette led er placeret efter sætningen i såkaldt ekstraposition og er inden for sætningen repræsenteret af det formelle subjekt det. Dette ord er intetkøn; derfor er prædikativet (omsagnsleddet) hertil også intetkøn: sjovt.

Men når bilen, der egentlig er styrelse for præpositionen i, der hører til infinitiven, flyttes op i spidsen af selve sætningen, så bliver bilen subjekt for verbet være og prædikativet sjov kommer til at rette sig efter dette ord, og da bilen er fælleskøn, bliver prædikativet også fælleskøn.