social arv
- Nyt fra Sprognævnet,
1999/2, 01.06.1999.
Spørgsmål:
Hvem brugte først udtrykket den sociale arv, og hvad betyder det?
Svar:
Vi har undersøgt Gyldendals Psykologisk-Pædagogisk Ordbog, i hvis seneste udg., 11. udg., 1997, udtrykket social arv er defineret som ’tilegnelse af viden, holdninger og personlighedstræk gennem opvækstmiljøet; barnets overtagelse af forældrenes personlighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder’. Artiklen slutter med en henvisning til hhv. biologisk arv og kulturel arv. I ordbogens ældste udgave, som er fra 1971, er begrebet også defineret, men anderledes. Her står: ‘kultur og traditioner som overføres fra den ene generation til den anden i en nation, en slægt eller en familie’. Da var man altså endnu ikke begyndt at skelne mellem kulturel arv og social arv. Denne definition svarer til den der gives i James Drever: A Dictionary of Psychology, Penguin-udgave, 1970, hvor der står: Social heritage: ‘The knowledge, expedients, habits, institutions, etc., handed down from one generation to another’.
Uddybning:
Men allerede i Psykologisk-Pædagogisk Ordbogs 2. udgave, 1972, er definitionen ændret til at være næsten identisk med den fra 11. udg., 1997. Der står ’tilegnelse af viden, holdninger og personlighedstræk gennem opvækstmiljøet. Der tænkes især på barnets overtagelse af forældrenes personlighedstræk og dermed udfoldelsesmuligheder’.
I Psykologisk Leksikon, redigeret af K.B. Madsen, er begrebet ikke med i 1. udg., 1973, men i 2. reviderede udg., 1980, er udtrykket social arv optaget, og definitionen er identisk med den i Psykologisk-Pædagogisk Ordbog, 1972. Det må således være i løbet af 1970’erne at social arv er blevet et fagligt begreb.
Den opfattelse bekræftes af hvad der står om emnet den sociale arv i Politikens Bogen om Psykologi, 1976. Der berettes her om en svensk undersøgelse udført af børnepsykiateren Gustav Jonsson og journalisten og læreren Anna Lisa Kälvesten i 1960’erne. I undersøgelsen, der viste at vanskeligheder og afvigelser overføres og næsten forstærkes fra generation til generation, brugtes udtrykkene fattigdomsbarn i tredie generation og en social arv, hvormed man mente at børnene præges af de samme miljøoplevelser som forældrene og bedsteforældrene i sin tid var udsat for (s. 378-79).
Vi mener således at det må være sandsynligt at begrebet social arv som faglig term stammer fra Gustav Jonsson. Vores første belæg på det har vi fundet i avisen Information i 1973; her stod: Den biologiske arv kan vi ikke gøre noget ved, men den sociale afhænger af hvordan vi laver samfundet (Information 30.7.1973)
I dag er begrebet jo udbredt langt uden for faglige kredse; det er fx defineret i Lademanns store leksikon, bd. 26, 1997, hvor det eksplicit er sat i modsætning til begrebet biologisk arv; det hedder: social arv: ‘den tilegnelse af psykiske holdninger hos barnet, som sker via forældrene, men som ikke er biologisk betinget’.
Begrebet social arv er gledet ind i almensproget og bruges i aviserne med en langt bredere og mere diffus betydning end den oprindelige, fx i en avisartikel der drejer sig om tvangsfjernelse af børn: Vi vil gerne bryde en negativ social arv. Hvis et barn ikke får dækket de basale behov inden for de første to år, så lider det så alvorlig skade, at disse mangler aldrig kan udbedres (Berlingske Tidende 18.2.1998) eller: Hvis man vil bryde den sociale arv, er læsefærdigheder også et kernepunkt, men det tager ofte flere generationer (Berlingske Tidende 5.12.1995) eller: Selv blandt de mest begavede børn slår den sociale arv igennem. Af den bedst begavede tredjedel .. endte næsten halvdelen af de veluddannedes sønner og en fjerdedel af deres døtre på universitetet. Kun 10 % af de ufaglærtes begavede sønner nåede så langt og én procent af deres begavede døtre kom ind (Weekendavisen 16.6.1995).
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2014.