book

officielle (minoritets)sprog i Danmark

Nyt fra Sprognævnet, 2022/1, 01.01.2022.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Findes der lovgivning der siger noget om officielle sprog eller minoritetssprog i Danmark?

UdråbstegnSvar:

Der findes ikke nogen egentlig sproglov som siger noget om officielle sprog eller minoritetssprog i Danmark, og generelt har vi i Danmark meget få retslige bestemmelser (forfatning, love, bekendtgørelser o.l.) som regulerer hvad der er officielle sprog i Danmark. Et officielt sprog er et sprog som bruges af staten og statens institutioner i kommunikationen med borgerne.

Hvad angår grundloven fra 1953 – og alle de tidligere udgaver af den – så nævner den ikke det danske sprog, men den er skrevet på dansk. Loven om folkeskolen nævner intet om at dansk er officielt sprog, og det gør universitetsloven heller ikke. Folketingets forretningsorden nævner heller ikke dansk sprog, men den er skrevet på dansk. Heller ikke loven om folkekirken angiver dansk som officielt sprog.

Det er således ganske begrænset hvad vi kan finde i lovgivningen af formuleringer som kan siges at give dansk status som officielt sprog. Kun i retsplejeloven finder vi en formulering i den retning, idet § 149 angiver at “[r]etssproget er dansk”.

Vender vi os mod Den Store Danske på www.lex.dk, finder vi denne formulering “Sproget i Danmark er dansk. Det er modersmål for langt størstedelen af befolkningen og enerådende som offentligt sprog” i artiklen “Danmark – Sprog”. Leksikonartiklen tilføjer at tysksindede danske statsborgere både taler dansk og tysk. Her nævnes det også hvordan det forholder sig i Grønland, Island og på Færøerne. Der står:

“På Færøerne er dansk efter hjemmestyreloven officielt sidestillet med færøsk, idet færøsk dog er hovedsproget på Færøerne; dansk er obligatorisk skolefag og første fremmedsprog. I Grønland skal dansk kunne anvendes i offentlige anliggender, selv efter at grønlandsk blev anerkendt som officielt sprog med selvstyreloven af 2009. Også i den islandske skole undervises der i dansk, omend sproget ikke længere har status som første fremmedsprog. Dansk er her et middel til nordisk kontakt.”

Vi ved at der tales rigtig mange sprog i Danmark, men Danmarks Statistik registrerer ikke hvilke, eller hvor mange der taler dem. Via Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (ETS nr. 148) anerkender Danmark tysk i Sønderjylland som minoritetssprog for det tyske mindretal. Og for dansk tegnsprog gælder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, hvor den danske stat ifølge artikel 21 e) skal “anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog”.

I andre lande har man en anden sprogpolitik – fx i Sverige, hvor en lang række sprog har status som officielle mindretalssprog: svensk tegnsprog, samisk, finsk, meänkieli (kaldes også tornedalsfinsk), romani og jiddisch.

Der har gennem årene været fremlagt forslag i Folketinget om at indføre en egentlig sproglov i Danmark, men det har der ikke være politisk opbakning til. Den regulering vi finder i Danmark – og den regulering som er afgørende for Dansk Sprognævn – angår derfor ikke dansk som sådan, men derimod retskrivningen (af dansk). § 2 i lov om dansk retskrivning angiver således: “Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten.”

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 02.02.2022.