Svar:

Det er altid svært at forklare hvorfor vi er kommet til at bruge det ene ord frem for det andet for et bestemt begreb. Vi kan ikke spørge vores forfædre om det og heller ikke altid regne det ud på baggrund af de sproglige kilder.

Etymologien til relay passer glimrende med betydningen af stafetløb, så det er ikke underligt at det hedder det på engelsk. På dansk bruger vi samme ord i formen relæ med betydningen ‘anordning der ved modtagelse af en elektrisk impuls tænder eller slukker en kontakt’ (Den Danske Ordbog på ordnet.dk). Ordet har vi ifølge Politikens Etymologisk Ordbog fra fransk relais, som betyder ‘skiftestation, skifteheste på poststation, reservehunde langs en jagtrute’, og det er en afledning af relayer som betyder ‘afløse, forny’.

På dansk har vi længe brugt stafet og stafetløb om sportsdisciplinen, og i Ordbog over det danske Sprog (bind 21, 1943, ordnet.dk/ods) defineres stafetløb som ‘holdkapløb, ved hvilket hver deltager gennemløber sin del af distancen og ved afløsningen giver den næste løber en stafet’. Ordbogen dækker sproget fra 1700 til 1950, og som kilder nævnes Idrætsbogen (bind 2) fra 1909 af A.C. Meyer og Spartanerne fra 1919 af Emil Bønnelycke.

Ordet stafet har vi lånt fra tysk, som har lånt det fra italiensk med betydningen ‘(lille) stigbøjle’.

Det blev tidligere brugt om et ridende sendebud, men den betydning er i dag sjælden. Stafet bruges også synonymt med depeche om selve staven som man giver videre.

Som et lille tillæg kan det nævnes at man indenfor svømning bruger ordet holdkap om en stafetkonkurrence hvor fire svømmere på et hold efterfølger hinanden i bassinet. I svømning er der ingen stafet der gives videre, men den næste svømmer må springe i vandet når svømmeren før rører bassinkanten.