Svar:

I Bevingede Ord, 6. udg., 1990, ved T. Vogel Jørgensen og Poul Zerlang, er der fra formuleringen Det gode er det bedstes fjende henvist til formuleringen Det bedre er det godes fjende, der er den oprindelige ordlyd. Her står der at “Sætningen citeres som regel: Det gode er det bedstes værste fjende, men dens oprindelige ordlyd er den her angivne, idet sætningen via det italienske ordsprog Il meglio e nemico del bene optræder hos Voltaire (1694-1778) i La bégueule: | Dans ses écrits un sage Italien | dit, que le mieux est l’ennemi du bien. – Da det italienske ordsprog synes gammelt, kan mange forfattere have anvendt det.”

Uddybning:

Ordsprog, specielt gamle ordsprog som det foreliggende, er det ikke let at give nogen sikker og entydig tolkning af. Da det italienske ordsprog er så gammelt, ved man åbenbart ikke hvor det har optrådt første gang, man kender ikke den oprindelige kontekst eller sammenhæng. Voltaire kender øjensynlig ikke – han vedkender sig i hvert fald ikke noget kendskab til – ophavsmanden, som han bare kalder “un sage italien” (altså ‘en italiensk lærd’). De forskellige senere benyttere af ordsproget – eller rettere sentensen, eftersom det tilskrives en bestemt lærd – kan sagtens have anvendt det i hver sin form og med hver sin betydning.

Det er formentlig samme sentens vi i dansk har i forskellige versioner, således Lad det gode blive godt, og gør det ej bedre (Peder Syvs Ordsprog, 1682-1688). Betydningen kan i denne formulering, der ligger den oprindelige italienske nær, være ‘når noget er godt, så lad være med at forsøge at pynte på det’. Den udbredte, men sekundære formulering, Det gode er det bedstes fjende, kan man sikkert tolke således at hvis man slår sig til tåls med det gode, så stagnerer man og når aldrig det bedste. Den oprindelige formulering, Det bedre er det godes fjende, kan man evt. forstå således at muligheden for at noget kan blive endnu bedre, kan hindre et menneske i at blive tilfreds med noget som faktisk er godt.