Svar:

Ifølge Ordbog over det Danske Sprog, bd. 11, 1929, er substantivet kvarter i alle sine betydninger etymologisk set det samme ord. Det kommer oprindelig fra middelalderlatin quartarium, klassisk latin quartarius, og har grundbetydningen ‘fjerdedelen af et mål’.

Uddybning:

Ubestemt form pluralis (flertal) er i dag kvarterer eller kvarter. Ifølge beskrivelsen i Ordbog over det Danske Sprog bruges pluralisformen på -er især i betydningen ‘om afdeling, del, parti (egl. fjerdedelen) af et hele’. Pluralisformen uden endelse bruges – stadig ifølge ordbogen – i rigssprog især ‘om mål der er en fjerdedel af et andet (hoved)mål’ og i betydningen ‘om fjerdedelen af en vis tid, periode: 1/4 time, 15 minutter’. Specielt nævnes nogle eksempler på forbindelse med et talord:”en Barbeer .. hvilken udi 5 stive Qvarteer stod og fortaalte mig om en Mand, som har levet for over 2000 .. Aar siden. (Holberg: Mester Gert Westphaler, 1724)” “Det varer mindst Trekvarter. (Chr. Engelstoft: Levende og Døde, 1917)” Ordbog over det Danske Sprog er en beskrivende, ingen normerende ordbog. Når den normerende Retskrivningsordbogen, 2. udg., 1996, foreskriver pluralisformen kvarter når ordet bruges om tid, men formen kvarterer i betydningerne ‘bydel; indkvarteringssted’, har normeringen fulgt en herskende sprogbrug. Det var allerede således i Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn, 1955.

Sammensætninger som frikvarterer nævner Ordbog over det Danske Sprog, bd. 11, 1929, udtrykkelig som undtagelser fra den herskende sprogbrug i betydningen ‘fjerdedelen af en vis tid’. Også denne flertalsform står i Retskrivningsordbogen.