book

armenier el. armener

Nyt fra Sprognævnet, 1990/3, 01.09.1990.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. Tidligere hed det konsekvent armeniere og armenisk, og det svarer til de andre europæiske sprog. Retskrivningsordbogen fra 1986 har armenier, men armensk. Er det ikke inkonsekvent? Jeg synes de forkortede former uden i er en svækkelse af ordene og deres sammenhæng med hovedordet Armenien. Kan det oplyses hvad der er motiveringen for at man har forkortet tillægsformen?

UdråbstegnSvar:

Det er rigtigt at Retskrivningsordbogen fra 1986 har formerne armenier og armensk til Armenien. Umiddelbart kan man synes at dette virker inkonsekvent, men der ligger en begrundelse bag formerne.

I den gamle Retskrivningsordbog fra 1955 er indbyggerbetegnelsen også armenier, men der er valgfrihed mellem armenisk og armensk. I den nye ordbog har man altså udeladt armenisk.

Uddybning:

Ser man på afledningerne til lande der ender på -nien som Armenien, er der fire afledningstyper repræsenteret i Retskrivningsordbogen:

1: -nier, nisk

Californien: californier, californisk

Oceanien: oceanier, oceanisk

2: -nier, -nsk

Spanien: spanier, spansk

Armenien: armenier, armensk

Mauretanien: mauretanier, mauretansk

Sardinien: sardinier, sardinsk

Abessinien: abessinier, abessinsk

3: -ner, -nsk

Albanien: albaner, albansk

Slovenien: slovener, slovensk

Rumænien: rumæner, rumænsk

I Retskrivningsordbogen er også landet Catalonien med, dér er indbyggerbetegnelsen catalonier, tillægsordet er catalansk.

Endvidere har Makedonien valgfrihed i begge ord: makedonier/makedoner, makedonisk/makedonsk. Den kan høre til alle 3 typer og giver desuden den fjerde mulighed, der ellers ikke er repræsenteret i materialet: uden -i- i indbyggerbetegnelsen og med -i- i tillægsordet, makedoner, makedonisk.

Der er altså et veletableret afledningsmønster for armenier, armensk, og man kan derfor ikke helt tale om at bøjningstypen er inkonsekvent, slet ikke når det pågældende mønster er lidt mere almindeligt end de andre.

Når Retskrivningsordbogen således har valgt disse to afledninger, skyldes det også at det var de to der var de overvejende i sprogbrugen. Som De selv nævner, hører man oftest armensk, og det er også vores indtryk at armenier er hyppigere end armener. Det bekræftes af en nylig udkommet hyppighedsundersøgelse af danske ord (Henning Bergenholtz: Frekvensordbog baseret på danske romaner, ugeblade og aviser 1987-88, Handelshøjskolen i Århus, 1989) hvor der er 2 forekomster af ordet armener, mens der er 16 af armenier, ingen af armenisk og 11 af armensk.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.01.2015 af Ida Elisabeth Mørch.