æbleskiver
- Nyt fra Sprognævnet,
1991/4, 01.12.1991.
Spørgsmål:
På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: “Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede æbleskiver lægges på brødet, og herpå anrettes hvide marinerede sild og rigelig karrysalat… (salatemballage)” Umiddelbart vil jeg mene at man burde have skrevet skiver æble i denne sammenhæng for at undgå misforståelser.
Men hvorom alting er, synes jeg at det ville være interessant at høre hvor ordet æbleskive stammer fra. Det har vel intet med æbler at gøre?
Svar:
De har ret i at det umiddelbart virker forvirrende at bruge ordet æbleskive om en skive af et æble. Og forvirringen skyldes naturligvis at vi normalt bruger ordet æbleskive om noget helt andet, nemlig om en bestemt slags bagværk – uden æbler i. Men bortset fra det er æbleskive (= en skive af et æble) en lige så naturlig og nærliggende orddannelse som fx ananasskive, citronskive, pæreskive, bananskive, kiwifrugtskive, der enten er etablerede ord, eller som kan dannes uden videre.
Uddybning:
I øvrigt er æbleskive også kendt i dansk i betydningen ‘en skive æble’. Det er nævnt i Ordbog over det Danske Sprog (bind 27, 1954), men er dog næppe særlig almindeligt.
Forklaringen på at det runde bagværk har fået navnet æbleskive er ikke overraskende: Til at begynde med var der faktisk æbler i bagværket. I sin enkleste form var en æbleskive endda både æble og skive: Den bestod blot af en skive æble som blev dyppet i dej og stegt i smør.
Også de kuglerunde æbleskiver kom man til at begynde med æbler i, enten skåret i skiver eller stykker eller som æblegrød. Eller man kunne komme anden frugt, fx rabarberkompot i. I Frøken Jensens Kogebog har man bl.a. kunnet få følgende vejledning: “Naar Æbleskiverne ere bagte paa den ene Side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt Æblegrød, et Stykke kogt Æble eller Rhabarber-Kompot i hver, og Æbleskiverne bages derefter færdige paa den anden Side, dog er det at foretrække at servere Frugten til, da Æbleskiverne saa hæve sig bedre. (Citeret efter 12. oplag, 1906, s. 269; 1. oplag kom i 1901. )”
Æbleskiver fik man især til jul, sådan som H.C.Andersen her beretter i en skildring af en herregårds julefest for sognets fattige børn og deres mødre: “Hele den Forsamling kom tidligt paa Eftermiddagen, fik Julegrød og Gaasesteg med Rødkaal. Naar saa Juletræet var seet og Gaverne uddeelte, fik hver et lille Glas Punsch og æblefyldte Æbleskiver. (H.C. Andersen: Krøblingen, 1872)” Citatet stammer fra eventyret Krøblingen som H.C. Andersen skrev i 1872. På det tidspunkt har det åbenbart ikke længere været selvfølgeligt med æbler i æbleskiverne siden H.C. Andersen udtrykkeligt taler om æblefyldte æbleskiver.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 24.11.2014.