Svar:

Vog er datidsformen af det gamle verbum veje. Ordbog over det danske Sprog, bd. 26, 1952 oplyser at veje betyder ‘fælde i kamp’, ‘dræbe’. Ordet tilhører det poetiske sprog og optræder kun sjældent i navnemåde og nutid. I litteraturen finder man talrige eksempler på ordet, fx Niels Ebbesøn … vog den kullede Greve, De jernklædte Kæmper opløfted deres Spær, Saa vog de den Herre ved Fuldmaanens Skjær – og altså også De vog dem, vi grov dem. En Grav i vor Have.

Uddybning:

Ordet er beslægtet med både vægre (han vægrede sig ved at tage det anviste arbejde), det latinske vincere (‘overvinde’, ‘besejre’) og det oldnordiske víg (‘kamp’, ‘drab’).

Grov er den gamle datidsform af grave (nu hedder det jo gravede).