book

Jesus

af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 08.05.2006.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg har længe undret mig over hvorfor det hedder Jesu fødsel, Jesu legeme, Jesu forkyndelse osv. Er der tale om en latinsk genitiv?

UdråbstegnSvar:

Nej. Substantiverne er i latin fordelt på fem bøjninger, og ingen af dem har endelsen -u i genitiv. Forklaringen på den mystiske bøjningsform af Jesus skal da heller ikke søges i latin, men derimod i (old)græsk. Jesus hedder på græsk Iesus og i genitiv Iesu. Ordet bøjes efter de græske substantivers anden bøjning, hvortil også hører ord som logos (‘tale’, ‘sætning’), angelos (‘sendebud’) og ostun (‘knogle’) – i genitiv logu, angelu og ostu.

Uddybning:

I den kristne litteratur overtog man den græske bøjning af ordet Jesus i visse kasus (bl.a. genitiv), mens andre blev latiniseret. Genitivformen Jesu er herefter trængt ind i de moderne europæiske sprog – herunder dansk.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.10.2009 af Ida Elisabeth Mørch.