-ing el. -else
- af Anita Ågerup Jervelund, Dansk Sprognævns svarbase,
08.05.2006.
Spørgsmål:
Jeg er pludselig blevet i tvivl om jeg skal bruge bevarelse eller bevaring i følgende sætning: Alle er enige om at bevaring/bevarelse af de gamle bygninger er ønskværdigt.
Svar:
Du kan bruge både bevarelse og bevaring, og der er ingen betydningsforskel mellem dem. De betyder begge ‘det at bevare’.
Uddybning:
Som det fremgår af ovenstående eksempel, kan både endelsen -ing og -else bruges til at danne substantiver (navneord) af verber (udsagnsord). Sådanne substantiver kaldes verbalsubstantiver og betegner altså den handling der ligger i verbet eller resultatet af den. Endelsen -ing er den gamle nordiske afledningsendelse, hvorimod -else er indlånt fra nedertysk. Selvom -else var en hård konkurrent til -ing, har -ing fortrængt -else som det produktive element. I dag kan man ved hjælp af -ing danne et substantiv af næsten et hvilket som helst verbum hvis ikke der foreligger en anden fast afledning. Med -else dannes der ikke nye ord.
Det er vanskeligt at give enkle regler for hvornår man bruger -else, og hvornår man bruger -ing. Ved nogle verber kan man kun bruge -else, fx anholdelse, betegnelse, udryddelse. Ved andre kan man kun bruge -ing, fx opbevaring, betaling, måling. Og ved atter andre eksisterer der en form på -else og en form på -ing side om side – uden at der er en betydningsforskel mellem dem, altså som tilfældet er med bevarelse og bevaring. Andre eksempler er bearbejdelse og bearbejdning, genoprettelse og genopretning, afslappelse og afslapning, udfyldelse og udfyldning.
I nogle tilfælde er der en betydningsforskel mellem de to ord på -else og -ing, fx fordybelse (‘det at beskæftige sig indgående med noget’) og fordybning (‘mindre hul’), stavelse (‘orddel’) og stavning (‘det at stave’). Der er altså nogle verbalsubstantiver både på -ing og -else, som fordybning og stavelse, der er blevet genstandsbetegnende i stedet for handlingsbetegnende. Andre genstandsbetegnende verbalsubstantiver er fx befolkning, skabning, bestyrelse og meddelelse.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.10.2009 af Ida Elisabeth Mørch.