gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
- af Ole Ravnholt, Dansk Sprognævns svarbase,
08.05.2006.
Spørgsmål:
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på Sprognævnets hoveder?
Svar:
Det fænomen vi her har med at gøre, kaldes ofte “gruppegenitiv”. Men det er egentlig en misvisende betegnelse, for i virkeligheden har vi at gøre med et af symptomerne på at dansk ikke har nogen egentlig genitiv, men i stedet en possessiv partikel (et udtryk der angiver et ejendoms- eller tilhørsforhold), nemlig et –s, der hægtes på en substantivisk helhed. Som regel hægtes –s‘et direkte på kerneleddet i helheden, men i nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre.
Der er to typer af ordforbindelser hvor der kan opstå problemer: dels sideordnende forbindelser som Søren og Sofies sølvbryllup, hvor possessiv-s‘et i visse tilfælde kun hægtes på det sidste af de sideordnede led, og dels forbindelser hvor der følger en efterstillet bestemmelse efter kerneleddet sådan at –s‘et ikke kan hægtes direkte på dette: kongen af Danmarks bolsjer.
Uddybning:
Søren og Sofies sølvbryllup Det er vist almindeligt accepteret at man kan nøjes med ét –s i den første type hvis de sideordnede led tilsammen udgør en enhed. Hvis man siger Vi skal til Søren og Sofies sølvbryllup i morgen, så forudsættes det at Søren og Sofie er gift med hinanden, og man kan altså nøjes med én gang morgenkaffe med avec og hornmusik. Hvis man derimod siger Vi skal til Sørens og Sofies sølvbryllup i morgen, så kan meningen også være at Søren og Sofie fejrer sølvbryllup med deres respektive – og så ville man som regel nok have et både med i formuleringen, men det er ikke strengt nødvendigt.
Nogle folk inde på Sprognævnets hoveder Den anden type af forbindelser er mere problematisk, for på den ene side opleves det af de fleste som lidt forkert eller komisk når –s‘et ikke kan hægtes direkte på det substantiv der er kerneled – medmindre der er tale om en fast forbindelse som kongen af Danmarks bolsjer, som alle vist regner for korrekt. På den anden side kan det være svært at styre uden om nødvendigheden. Formuleringer som den i spørgsmålet, nogle folk inde på Sprognævnets hoveder, er ret udbredte i talesproget, og de giver næppe anledning til misforståelser. Men de undgås i almindelighed i skriftsproget.
Hvis den efterstillede bestemmelse er en ledsætning, så risikerer man at lede sin tilhører på vildspor i forståelsen af udsagnets grammatiske opbygning: manden der går derovre ved skoven’s hund bed mig i går. Den slags bør man forsøge at undgå. Når man i almindelig samtale har forvildet sig ind i en konstruktion af denne type, vil man ofte kunne klare skærene ved at dele informationen op i flere små bidder: Den mand der går derovre ved skoven, øøh … Hans hund bed mig i går. Men på skrift eller i mere formel tale er det som regel nødvendigt med mere omfattende omformuleringer.
Og så er der jo Hvem er det’s? og Jeg ved ikke hvem det er’s. De regnes ikke for korrekte, og der er nok heller ikke mange voksne sprogbrugere som accepterer dem. Børn bruger dem meget, og de fleste af os andre kommer vel også til det en gang imellem – men det gør ikke så meget, for det er svært at forestille sig at de kan misforstås.
Man kan læse mere om “gruppegenitiv” i Erik Hansen: Rigtigt dansk, 2 udg., 1993, s. 109-110 og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 5 udg., 2005, s. 204-205.
- Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.10.2009 af Ida Elisabeth Mørch.