Svar:

Det kan hedde begge dele, jf. Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012

Uddybning:

Ved nogle stærkt bøjede verber (udsagnsord) (dvs. verber der ikke har nogen endelse i præteritum (datid), fx fryser, frøs; skriver, skrev) kan præteritum participium (datids tillægsform) have pluralisformer (flertals-) på -ne (frosne, skrevne) når det bruges som adjektiv (tillægsord). Hvis det er tilfældet, så kan participiet i singularis (ental) også være bøjet i overensstemmelse med kønnet på det substantiv (navneord) det lægger sig til: frosset, frossen; skrevet, skreven: en frossen kylling, en håndskreven seddel; et frosset kålhoved, et håndskrevet tilbud.

Men der er en tilbøjelighed til at vælge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et fælleskønsord, og derfor finder man også: en frosset kylling, en håndskrevet seddel.

I nogle tilfælde virker det højtideligt eller lidt gammeldags at bruge fælleskønsformen, men det er nemt at undgå, for intetkønsformen er altid korrekt.

Man kan læse mere om dette i Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, s. 975-981, § 31-35, og i Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk, 5 udg., 2005, s. 482-486 og 534-535.